Høstasters er opstået ved krydsning af Aster novae-angliae og Aster novi-belgii og omfatter en række sorter, hvis største fortjeneste består i deres sene blomstring med farver i blåt og violet som god kontrast til de øvrige efterårsstauder , der som oftest har gule blomster. De kaldes ofte strandasters, men har ikke meget tilfælles med vor vilde strandasters (Aster tripolium).
Formering og pleje: Høstasters formeres ved deling om foråret. De breder sig let ved lange, vandrette jordstængler og kan af denne grund ofte blive et besværligt »ukrudt« i haven. Mange af de gamle sorter kræver opbinding. De er modtagelige for meldug og visnesyge, som spredes, når man anvender syge planter som formeringsmateriale. Nedskæring af den visne top skal først ske om foråret; nyplantning og omplantning bør også ske om foråret. Bedste sort er 'Andenken an Paul Gerber', som i modsætning til de fleste andre sorter har sundt løv. Den har meget stive stilke og behøver ingen opbinding. I planteskolerne sælges stadig gammelkendte sorter som 'Royal Blue' og 'Winston Churchill', som dog begge ofte angribes af meldug og visnesyge. Gode naboplanter er dagøje , gyldenris, solbrud og solhat. Se også artiklen Asters.
Af høstasters (Asrer hybridus) findes et utal af sorter med farver for enhver smag.