Ifølge den oldgræske mytologi ramte Apollon en gang en tilskuer ved navn Hyakinthos med sin diskos. Hyakinthos blev dræbt, og hvor hans blod vædede jorden, spirede der hyacinter frem. Hyacinten er omtalt af Theofrastos fra Lesbos allerede 300 år f.Kr., og romerne dyrkede den som parfumeplante, men derefter forsvandt hyacinten fra den europæiske kulturkreds indtil ca. 1560. Clusius (se denne artikel) dyrkede hyacinter i 1585, og i den botaniske have i Leiden registrerede man 1686 35 sorter, såvel blå, hvide og røde som enkle og fyldte. Hundrede år senere fandtes der et par tusind, deriblandt også en gul; hyacinten var blevet et statussymbol for det bedre borgerskab. Det er dog forholdsvis få sorter, der handles i dag, måske et par hundrede, og af dem er der vel næppe 20, som er let tilgængelige for den almindelige haveejer. De er alle enkle, mens man for blot 100 år siden satte større pris på fyldte hyacinter. Hyacinten er en løgplante, og løget er stort og næsten kuglerundt. De inderste løgskæl er hvide og saftspændte, de yderste tynde, tørre og som regel rødviolette. På den yderste krans af løgkagen sidder rødderne i en ring. De grønne blade er linjeformede, grundstillede, og også de sidder i en ring omkring den bladløse blomsterstilk, der skyder op fra midten af løget. Blomsterne er klokkeformede, stærkt duftende og sidder i en klase for enden af stilken.
'L'Innocence' er en smuk elfenbenshvid hyacint.
Violetblå hyacinter lyser op i haven, 'Blue Fachet'.
Dyrkning i haven: Man kan udplante hyacintløg i haven fra august til oktober; de lægges så dybt, at de dækkes af 10 cm jord. De foretrækker en solrig vokseplads og let, porøs muldjord, som helst skal være i god gødningsstand. I vækstperioden, forår og forsommer, må jorden helst ikke tørre ud. Hyacinter blomstrer i april-maj. De grønne blade må ikke fjernes lige efter afblomstringen; de skal have mulighed for at samle kraft til næste års blomstring. Først i juli kan man optage løgene, som afpudses og tørres, før de udplantes igen i ny jord. Nye, kraftige hyacintløg giver som regel en stor og tæt blomsterklase det første år; vil man bevare denne størrelse i nogle år, er det nødvendigt at passe løgene omhyggeligt med vand og gødning og at optage dem en gang om året. Lader man dem stå i flere år på samme sted, vil blomstringen gå stærkt tilbage, og man får åbne klaser med færre blomster.
Et duftende hyacintbed med blå 'Delft's Blauw' og lyserøde 'Lady Derby'.
Drivning i hyacintglas (svibelglas): Der fyldes akkurat så meget vand i glassene, at undersiden af løgene ikke bliver våde. Løgene »mørklægges med en papirshætte.
Drivning: Det nemmeste er at købe løg, der i forvejen er drevet så langt
frem, at man kan sætte dem direkte ind i stuen, men det er ikke det morsomste og giver sjældent det smukkeste resultat. Man kan drive hyacintløg på to måder, i jord eller på hyacintglas (svibelglas). I begge tilfælde kan man begynde fra midt i december. Til glas skal man vælge de størst mulige løg, og man fylder så meget vand i glasset, at det lige netop ikke berører løgets underside, hvorefter man anbringer det i en mørk, og helst kølig, men frostfri kælder. Når rødderne fylder glasset, tager man det frem i stuetemperatur, men holder stadig toppen i mørke ved hjælp af et kræmmerhus af papir eller karton. Først når man tydeligt kan se blomsterstanden mellem bladene, fjernes kræmmerhuset.
Ved drivning i jord behøver man ikke at bruge de største løg; men til gengæld må det anbefales at sætte flere løg i samme potte. Det virker meget smukkere, men pas på ikke at blande farverne. Jorden skal være sand- eller grusblandet muld, og lige omkring løgene må der gerne være rent grus eller sand. Bruger man flade potter eller skåle, bør en tredjedel af løget være over jordoverfladen; ellers kan man lægge det lige i jordskorpen. Der skal dog helst være rigelig plads til et kraftigt rodnet. Fremgangsmåden er i øvrigt som ved drivning på glas.
Udviklingen af en hyacint fra knop til udsprungen blomst.
Formering: Normalt danner hyacinter ret sjældent sideløg; men man kan »tvinge« dem til det ved efter optagningen i juli at snitte et kors i rodkagen eller ligefrem udhule den i midten. Derefter pakker man løgene enkeltvis i rent sand på friland; her forbliver de i 3-4 uger, hvorefter de skal ligge tørt og varmt (ca. 20°C) i hus, til de igen udplantes på friland i oktober. De vinterdækkes omhyggeligt, og man opgraver småløgene til afpudsning og tørring igen det følgende år i juli.
Sorter til havebrug:
Hvide sorter:
'Carnegie' har store, renhvide blomster og blomstrer sent. 'L'Innocence ' er elfenbenshvid og middeltidlig.
'White Pearl' en ny, hvid, middeltidlig sort.
Røde sorter:
'Pink Pearl" er dybrosa, middeltidlig; 'Anne-Maria' lysrosa, tidlig; 'Lady Derby' sart rosa, middeltidlig; 'La Victoire klart rød, tidlig; 'Jan Bos' karminrød, men falmer hurtigt; 'Tubergen's Scarlet', der ligeledes er lysende rød, falmer ikke så let.
Gule sorter: 'City of Haarlem² er gul og middeltidlig; 'Yellow Hammer' cremegul, men danner aldrig store løg; 'Oranje Boven' er lyst laksorange og har altid små løg.
Blå sorter: 'Bismarck er himmelblå, tidlig; 'King of the Blues' mørkeblå, tidlig; 'Delfts Blauw' er livligt blå og sen; 'Ostara' livligt violetblå og middeltidlig. mens 'Perle Brillant' er himmelblå og middeltidlig. "Amethyst: og 'Lord Balf'our er begge violette og sene, men de falmer hurtigt i haven.
Sorter til drivning: 'L'Innocence ', 'Carnegie", 'White Pearl', 'Pink Pearl', 'Lady Derby', 'Jan Bos', 'La Victoire', 'Bismarck '. 'Delfts Blauw", 'Perle Brillant', 'Lord Balfour', 'Ostara ' , 'King of the Blues' og 'Yellow Hammer',
Se også artiklerne Blomsterløg, Drivning og Forårsløg.