Ingen andre af vore stauder blomstrer så tidligt som julerose. Allerede i december eller januar kan man se de første blomster vise sig over de næsten stedsegrønne, lidt frostsvedne blade. Planten har en sort rodstok (artsnavnet niger betyder sort), hvorfra blade og blomsterstængler skyder til vejrs. Blomsterbladene er rent hvide, men farves let rosa med alderen. I midten af blomsten sidder støvbladene som en strålende glorie med rent gule støvknapper.
Julerosens blomster ødelægges ikke af frost og sne.
Vækstkrav: Selvom julerosen er en meget populær blomst, skuffer den ofte haveejeren. Den er nemlig svær at få i vækst, og der kan gå flere år, før den vokser godt til, hvis den da i det hele taget synes om jordbund og klima det pågældende sted. Den skal stå i halvskygge i en veldrænet, ikke for tør, kalkholdig muldjord; det kan slet ikke nytte at plante den, hvor jorden er for sur. Den skal gødes af og til med kalksalpeter. Den er helt hårdfør, og blomsterne skyder ofte op gennem snedækket.
Pleje: Julerose kan formeres ved forsigtig deling af ældre planter eller ved frøudsæd straks efter frømodning. Frøplanterne er i stand til at blomstre 3 år efter udsæd. Julerosen skal helst plantes i september. Plantehullet bør drænes med et lag singels i bunden, da planterne ikke kan lide stående vand omkring rødderne. I meget fugtige perioder bør jordoverfladen mellem planterne dækkes med plastfolie eller en glasplade, for at rødderne ikke skal rådne. I den meget fugtige efterårstid kan man også skærme plantens overjordiske dele ved at stille en stor, omvendt urtepotte over den. Efter afblomstringen i det tidlige forår afpudses de visne blade og skud, hvorefter der gødes med kalksalpeter og svovlsur kali.
Anvendelse: Julerose træffes vildt i Alperne under træer og buske, som er bladløse i julerosens blomstringstid. I haven kan den plantes i en lys »skovbund« under småtræer og større buske. Da den har sin specielle blomstringstid, er der ikke mange naboer at tage hensyn til. I skovbunden kan den plantes sammen med vintergrønne planter som bispehue, hasselurt, vedbend, vinterglans og vintergrøn; mange af havens tidlige løgplanter er ligeledes gode at kombinere den med.
Sorter: Den almindelige art er nok den smukkeste af alle juleroser; men flere af sorterne er lettere at dyrke. 'Maximus' er særlig storblomstret; den bliver 30 cm høj. 'Praecox' er hvid med rosa skær. Den begynder ofte at blomstre allerede i oktober og er bestemt i blomst i juletiden. 'Atrorubens' har rødbrune blomster sent på sæsonen, nemlig fra marts til maj. Den er kraftigtvoksende og meget sund. Blomsterstilkene er ofte 50 cm lange.
Sygdomme: Juleroseskimmel giver en hvidgrå belægning på bladenes underside. Den kan bekæmpes ved sprøjtning med et kobbermiddel. De sorte, kredsrunde pletter af bladpletsyge sprøjtes med et fernabmiddel.
Andre arter: Se artiklen Nyserod.