Navnet Aethionema er sammensat af græsk aethes = usædvanlig og nem a
= tråd; navnet hentyder til planternes støvtråde, der ofte er vingede eller tandede og usædvanlige af form. Der findes et halvt hundrede arter i slægten; de vokser alle i Middelhavsområdet og Den nære Orient, en enkelt dog i Alperne. Det er ganske lave, buskagtige vækster, undertiden med træagtige stængler, og de kommer let til at måle 1/2 m i bredden. Blomsterne er hvide, røde eller rosa; de fremkommer i juni-juli i en afrundet klase for enden af den tynde stængel. Løvbladene er blågrønne og ofte noget læderagtige.
Vækstkrav: Klippeurt trives bedst i fuld sol på en tør sydskråning, gerne i et stenbed eller som murplante. Den stiller ikke store krav til jorden, som gerne må være mager, men under alle omstændigheder veldrænet. En let vinterdækning med grangrene må tilrådes.
Formering: Klippeurt kan formeres ved stiklinger, men det er vanskeligt. Med frø går det lettere, og de spirer som regel efter 2-3 uger. Da klippeurt kun har ganske få, lange rødder, bør man så den i potter, da den ellers er vanskelig at udplante, uden at rødderne ødelægges.
Arter: Der er ikke megen forskel på de dyrkede arter og hybrider, men enkelte kan dog udskilles:
Aethionema armenum er ophav til den mest dyrkede sort - eller måske hybrid - der i reglen sælges under navnet 'Warley Rose'. Den har små rosa blomster.
Aethionema coridifolium har rosenrøde eller purpurrøde blomster.
Aethionema grandiflorum har større blomster og er noget kraftigere i væksten. Den bliver op til 30 cm høj, og blomsterne er lillarosa.
Aethionema iberideum har store, hvide blomster.
Morænebed til klippeurt og andre alpeplanter:
Bland lige dele småsten, grus og jord i et 15 cm tykt lag med godt dræn. Hold bedet fugtigt forår og sommer, men tørt efterår og vinter.