I Middelhavslandene træffer man mange arter af løvehale, der har fået sit danske navn efter blomsterstandens form. Stængler og blade er ofte stærkt filtede, hvorved fordampningen fra planten bliver nedsat. Blomsterne er smukt formede læbeblomster, gule, røde eller purpur; bladene indsamles af og til og anvendes tørret til urtete. Her i landet dyrkes løvehale sjældent, men da den er helt hårdfør, skulle der være mulighed for større udbredelse.
Vækstkrav: Planten vokser bedst i en let gennemtrængelig, veldrænet jord og helst i fuld sol.
Pleje: Formering sker lettest ved deling i det tidlige forår. Frøformering kan også foretages, men det er svært at skaffe spiredygtige frø. Planten behøver kun lidt pasning. Ved tilbageskæring om foråret kan man forlænge eller udskyde blomstringen. Om vinteren foretages dækning med granris og vissent løv.
Anvendelse: Løvehale kan plantes op ad en sydmur, på en tørmur i fuld sol eller i en atriumgård. Enkelte typer trives bedst i en kølig vinterhave eller et koldhus.
Løvehale, her Phlomis viscosa, er dekorative planter, som fortjener større udbredelse i haverne.
Arter:
Phlomis herba-venti er en buskagtig staude, der kun bliver 30 cm høj. Bladene er hjerteformede og beklædt med grågrøn filt. Blomsterne sidder 15-20 sammen; de fremkommer i juli-august og er lyserøde eller purpurrøde.
Phlomis samia er en staude med 80 cm høje stængler. Bladene er ægformede og blomsterne gyldengule. Frugtstandene bliver siddende til langt hen på vinteren.
Phlomis viscosa (Phlomis russelliana) har kantede, kun lidt' forgrenede stængler, 100 cm høje. Bladene er stive, spidst hjerteformede med finttandet bladrand. De lysegule blomster er samlet i store stande i juni og juli.