Det festlige danske navn månestråle hentyder til de klokkeformede blomsters rentgule farve. Planten vokser vildt i lyse, fugtige bjergskove i det sydlige Japan, hvorfra den også har medbragt sit botaniske navn Kirengeshoma; palmata = håndformet hentyder til bladenes form. Månestråle bliver 60-120 cm høj. Stænglerne er stive og oprette, bladene håndformede og kan minde om ahornblade. De gule blomster er klokkeformede, nikkende og samlet i store klaser. De er glinsende og ser ud, som om de var overtrukket med voks. Som skovbundsplante er den bemærkelsesværdig ved den sene blomstring (august-september).
Vækstkrav: Jorden skal være veldrænet, næringsrig, iblandet forrådnede blade, og den skal i hele vækstsæsonen være tilpas fugtig. Planten trives bedst i halvskygge under lette træer. Hvis den får det for solrigt og tørt, vantrives den.
Pleje: Månestråle formeres ved deling af ældre planter om foråret eller ved urteagtige stiklinger, ligeledes om foråret. I tørre perioder skal den vandes, og om efteråret kan man give en topdressing med visne eller forrådnede blade. Den visne top bortskæres først i det tidlige forår.
Månestråle (Kirengeshoma palmata) blomstrer først i august-september.
Anvendelse: En meget smuk, men alt for lidt kendt staude til havens »skovbund«, f.eks. mellem større buske eller småtræer som magnolie, paradisæble, robinie og skyrækker. Uegnet til det egentlige staudebed.