Logo

Mexicansk Solblomst - Tithonia rotundifolia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mexicansk Solblomst - Tithonia rotundifolia

I sit hjemland Mexico bliver mexicansk solblomst op til 3 m høj med en kraftig, busket vækst; her i landet opnår den ikke den samme kraftige vækst, men kan dog blive op til 2 m høj. De 5-7cm store kurvblomster er rødlige og sidder ofte enlige på lange, kraftige stilke; de minder meget om enkeltblomstrede dahlia.

 

Vækstkrav: Solblomst skal have en kraftig, næringsrig, veldrænet jord på et lunt og beskyttet sted i fuld sol.

 

Pleje: Frøet sås i marts-april i varmt væksthus; planterne prikles og pottes og udplantes i juni. For at hindre planterne i at vælte må de passes med opbinding. Vandes i tørre perioder og kræver gødningstilskud et par gange i løbet af sommeren.

 

Anvendelse: I staudebed, i forgrunden af et busket eller i plantekummer.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 3.363 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her