En kraftig rosensort, der er bedst egnet til afskæring under gode vækstbetingelser. Blomsten bliver plettet i fugtigt vejr, og sorten er særdeles udsat for meldugsangreb. Stænglerne er kraftige, løvet lysegrønt, men rødligt i udspring. Blomsten er stor, kuplet og velformet. Farven blommerød i knop, senere laksrød. Ubetydelig duft.
'Fandango' X 'Floradora' er forældre til sorten, som er frembragt af den amerikanske rosenforædler H. C. Swim 1955.