Dunhammer er en velkendt plante i den vilde danske flora. Den vokser overalt, hvor der er vand eller fugtig bund. Med sin krybende rodstok indtager den hurtigt store områder langs vore søbredder, i moser, mergelgrave og gadekær. Selv i ganske små vandbassiner i haverne er dunhammer dekorativ, blot man sørger for at begrænse dens vækst. Dunhammer har smalle, linjeformede, toradede blade. Blomsterne er samlet i store valseformede kolber, de såkaldte »muskedonnere«, med hanblomsterne øverst, hunblomsterne nederst.
Dunhammerplantens hunkolber er lige dekorative ved søbredden og indendørs i afskåret stand.
Dværgdunhammer kan i et lille havebassin plantes i et nedgravet, lodret rør, så rodstokkene ikke breder sig til alle sider.
Vækstkrav: Dunhammer trives bedst på en gennemsnitlig vanddybde af 20-30 cm, men den tåler dog udtørring i en kortere periode. Sø- eller mosebunden er i reglen tilstrækkelig næringsrig, mens man kan blive nødt til at gøde, hvor dunhammer plantes i beton- eller plastbassiner i haven.
Pleje: Dunhammer formeres let ved deling af gamle planter (rodudløbere adskilles fra moderplanten) samt ved frøudsæd. Omplantning sker bedst om foråret, når væksten netop er gået i gang. Ældre plantninger af dunhammer kan blive så dominerende, at udtynding af bestanden bliver nødvendig. Nedhugning af den fremspirende top om foråret under vandet hindrer nyvækst. Samme metode anvendes, hvis man vil formindske bevoksningen af rørskov langs en søbred.
Anvendelse: En smuk sumpplante alle steder, hvor der er tilstrækkeligt vand. I en mindre have kan dunhammer indgå i sumpbedet, blot man sørger for, at planterne ikke breder sig på naboplanternes bekostning. På en meget lille plads kan man dyrke dunhammer i et nedgravet, lodret rør, som til stadighed holdes vandfyldt. Under samme forhold som dunhammer trives brudelys, vandspir (hestehale), gul iris, kalmus og pilblad. De er alle gode naboplanter til dunhammer. Dunhammers blomsterkolber er meget dekorative og holdbare i afskåren stand. Får de lov at stå i fred, kan de holde en hel vinter i tørret tilstand. For at undgå, at blomsterkolben går i stykker og frøulden spredes overalt, kan man sprøjte frugtstanden med hårspray. De dunhammere, som man køber hos blomsterhandlerne, er oftest præpareret på denne måde.
Arter: Bredbladet dunhammer (Typha latifolia) er den almindeligste af vore vilde dunhammer-arter. Det er en meget kraftig plante, der kan blive over 2 m høj og har en 2-3 cm tyk, næsten sort hunkolbe. Denne art er velegnet under store forhold, men bør ikke anvendes i en lille have.
Det samme gælder smalbladet dunhammer (Typha angustifolia), der nok er finere og mere elegant i væksten, men højden nærmer sig ofte 2 m, og plantens evne til at brede sig er meget stor. Mens hanakset hos den bredbladede dunhammer sidder umiddelbart over hunakset, er de to aks hos den smalbladede dunhammer adskilt af et 2-3 cm langt mellemrum.
Hunkolben hos dværgdunhammer er chokoladebrun og nærmest ægformet.
Dværgdunhammer bør foretrækkes i mindre haver fremfor de kraftige typer, der af botanikere kaldes bredbladet og smalbladet dunhammer.
Den bedste type til mindre haver er dværgdunhammer (Typha minima), der kun bliver ca. 100 cm høj. Dens blade er smalle og elegante, og hunkolben er nærmest ægformet og mørkt chokoladebrun.
Moden dunhammerkolbe, hvis frøuld spredes af vinden.