Okseøjer er vildtvoksende i store dele af verden. Slægten er meget stor, omkring 150 arter, fortrinsvis en- og flerårige urter, der ofte er stærkt duftende. Bladene er fligede eller fjersnitdelte.
Kurvene har hanlige randblomster og tvekønnede skiveblomster. Arterne kaldes også margerit eller præstekrave.
Chrysanthemum speetabile er en krydsning mellem flerfarvet okseøje og kronokseøje.
Flerfarvet okseøje (Chrysanthemum carinatum). Randblomsterne er forskelligfarvede, men skiveblomsterne er altid mørkt purpurrøde.
Vækstkrav og pleje: Alle de nedenfor nævnte arter formeres ved frø, der sås på blivestedet i april-maj. De kraftigere typer udtyndes til ca. 40 cm's afstand, mens de lavere udtyndes til 15-20 cm' s afstand. Planterne trives i almindelig, ikke for fugtig jord i sol og gødes med måde.
Arter:
Flerfarvet okseøje (Chrysanthemum carinatum) fra Marokko er den almindeligst dyrkede af de enårige okseøjer. Den adskilles let fra de øvrige ved de kølformede kurvsvøbblade og den mørkt purpurfarvede skive. Planten bliver 50-80 cm høj med glat, noget forgrenet stængel og dobbelt fjersnitdelte, glatte, noget kødede blade. Kurvene er langstilkede og 4-5 cm i diameter. Den oprindelige art har hvide randkroner, en gul ring ved basis og mørkt purpurfarvede skivekroner; den blomstrer fra juli til oktober. Den blev indført til England i 1798; siden er der ved fremavl skabt en lang række sorter med smukke, spraglede farver, bl.a. hvid med rød og gul ring, gul med rød og gul ring, lyst og mørkere rosa med mørkere rosa og gul ring, brunlig med gul ring. Frøet sælges ofte i blandede farver. De nyere typer bliver ca. 60 cm høje og er velegnede i store bede og til afskæring.
Gul okseøje (Chrysanthemum segetum) findes vildtvoksende i Europa, Nordafrika og Vestasien. Tidligere var den et almindeligt ukrudt i kornmarker, men er nu næsten helt udryddet. Planten bliver 30-60 cm høj og blomstrer fra juni til september; den er glat, blågrøn og har ret få, aflange, groft takkede til fjersnitdelte blade. Alle blomster i kurven er gule. Arten dyrkes ikke så meget; men der findes gode sorter med større blomster eller lavere vækst end arten.
Kronokseøje (Chrysanthemum coronarium) fra Middelhavslandene bliver 90-120 cm høj med mange glatte, dobbelt fjersnitdelte blade, af hvilke de nedre er tilspidsede ved basis, medens de øvre er stængelomfattende. Den blomstrer i juli-september med langstilkede kurve, ca. 4 cm i diameter. Randkronerne er citrongule eller næsten hvide, skivekronerne gulgrønne. Former med flere rækker randkroner eller næsten fyldte kurve med en lavere vækst i gule eller hvidgule farver er de almindeligst dyrkede.
Chrysanthemum multicaule fra Algeriet bliver 15-25 cm høj. Planten er blågrøn og glat, med nedliggende. opstigende stængler og stærkt gule kurvblomster. Den vokser bedst i let jord i sol og er velegnet som kantplante eller i grupper og en god afskæringsblomst.
Chrysanthemum paludosum er blevet ret populær i de senere år; den bliver ca. 25 cm høj med mange margeritlignende, hvide, 2,5 cm store blomster. Den er velegnet som kantplante og er meget rigtblomstrende. Hvis man stadig fjerner afblomstrede kurve, pirres planten til fortsat blomstring.
Chrysanthemum speetabile er en krydsning mellem Chrysanthemum carinatum og Chrysanthemum coronarium og blomstrer hele sommeren. Der findes flere smukke sorter med store hvide og gule kurvblomster.
Se også artiklerne Margerit og Matrem.
Flerfarvet okseøje, Chrysanthemum carinatum, hvis hvide randkroner har 3 forskelligt farvede ringe ved basis.