Rævebønne er en slægt af kraftige stauder med oprette, ugrenede, sjældent svagt grenede stængler og stilkede, trekoblede blade, der har store akselblade. Blomsterne, der er purpurfarvede eller gule, sidder i en endestillet eller sidestillet klase. Frugten er en bælg.
Vækstkrav: Rævebønne stiller ret store krav til jorden, der ikke må være for leret eller for fugtig. Til gengæld udvikler planten sig godt på en løs, letmuldet jord i fuld sol, hvor den som regel er fuldt hårdfør. Den formeres bedst ved frøudsæd om foråret, men kan i visse tilfælde deles og således formeres vegetativt.
Pleje: Rævebønne formeres ved frø, som sås straks efter modningen. Den skal helst sås direkte på voksestedet, da den er vanskelig at omplante p.gr. af de stærkt forgrenede rødder.
Arter:
Thermopsis caroliniana er den kraftigste art. Den bliver oftest 125-150 cm høj, når den plantes under gode forhold. Stænglerne er oprette, ugrenede med langagtige til ovale blade. De gule blomster, der fremkommer i juni-juli, sidder i lange, oprette klaser.
Thermopsis fabacea bliver kun 60 cm høj og er den mest udbredte art her i landet. Bladene er tredelte og helt dækket af fine silke hår. Blomsterne er lysegule.
Thermopsis lanceolata bliver 80-90 cm høj med talrige trinde stængler fra den krybende rodstok. De små blade er smalle og lancetformede. Blomsterne er samlet i gule, oprette klaser, der udgår fra stængelspids eller bladhjørner; de fremkommer i juni-juli.