Af slægten Azorella findes der ca. 100 arter, som for størstedelens vedkommende hører hjemme i Sydamerika, hvor de især findes i Andesbjergene og omkring Magellanstrædet. De danner lave, tætte puder, som sjældent bliver mere end 10 cm høje, og blomsterne er små, grønlighvide og uanselige. Deres værdi som haveplanter ligger i de friskgrønne, glinsende blade og deres evne til at vokse sammen til et tæt bunddække. Navnet trifurcata betyder tregaflet og hentyder til bladenes form. Desværre er de fleste arter ikke hårdføre nok til vort klima, kun gummipude klarer sig nogenlunde, selvom den helst skal have et vinterdække af grangrene. Det er risikabelt at dække med løv eller halm, som, når det bliver vådt, kan forårsage forrådnelse.
Gummipude (Azorella trifurcata) breder sig let på stenbed med godt dræn.
Vækstkrav: Gummipude trives bedst i en meget humusrig jord, men tåler ikke for megen kunstgødning. Den kræver perfekt dræn og egner sig godt til et solrigt sted øverst i stenbedet, hvor den bedst plantes i en lomme. Den kan dog også trives i halvskygge. Formeringen sker ved stiklinger eller deling om foråret.
Andre arter: Azorella peduncularis er ikke så hårdfør som trifurcata og kan kun anbefales til koldhus. Den er svagtvoksende, men danner efterhånden tætte, runde puder og er med sin friskgrønne farve en smuk lille plante.
Gummipude og andre alpeplanter lykkes bedst på grusblandet, veldrænet jord og dækket med granris mod vinterkulde og skarp forårssol. Lad gummipude vokse hen over store granitsten, som opsuger solvarmen om dagen og afgiver varmen langsomt resten af døgnet.