Rosenprimula, der ubetinget er en af vore smukkeste Primula-arter, stammer fra Himalaya-bjergene, hvor den vokser som skovbundsplante helt op til snegrænsen. Den har rosa eller koralrøde blomster, som sidder i ret store skærme på de kraftige, 10-20 cm høje stængler. De fremkommer i april-maj, endnu før de langstrakt ovale, takkede og lidt læderagtige blade skyder frem og danner grønne rosetter. Der findes enkelte havesorter som f.eks. 'Delight', der har store mørkrosa blomster, 'Gigas', der er noget højere end arten, og 'Grandiflora', der har større blomster.
Rosenprimula (Primula rosea} i et sumpbed sammen med fyldtblomstrede engkabbelejer (Caltha palustris 'Flore Pleno').
Vækstkrav: Rosenprimula vokser bedst i en humusrig, noget fugtig muldjord, og den foretrækker halvskygge som på østsiden af et stenbed eller i et skovbundsterræn, hvor der dog ikke må være alt for nærgående trærødder. Ved en søbred eller langs et vandløb er den ganske henrivende. Den tåler absolut ikke udtørring og er endda så følsom, at et enkelt døgns tørke forår eller sommer er nok til at slå den ihjel. Formeringen kan ske ved frø, som udsås lige efter indhøstningen i flade potter eller skåle med konstant fugtig jord. Deling af ældre planter er vanskelig og lykkes sjældent. Unge planter bør vinterdækkes med grangrene.