Helianthemum er sammensat af græsk helios = sol og anthemon = blomst. Der findes adskillige arter vildtvoksende i hele Europa og Lilleasien; herhjemme har vi således Helianthemum nummularium. Soløje er halvbuske med tynde, træagtige stængler og ovale, helrandede blade, der kan være mere eller mindre gråfiltede på undersiden. Til havebrug findes der en mængde storblomstrede former med enkelte og dobbelte blomster i mange nuancer af rødt, gult og hvidt. Den enkelte blomst holder ikke længe, men afløses til gengæld af nye hele sommeren igennem.
Vækstkrav og pleje: Soløje trives bedst på en tør, kalkholdig jord i fuld sol og er velegnede som stenbedsplanter og murplanter eller i større grupper på skråninger eller ved terrasser. Sidst i august bør de skæres så meget tilbage, at de får en tæt og kompakt vækst; så overvintrer de bedre; eventuelt kan man dække med grangrene, hvis vinteren bliver streng.
Formering: Havesorterne bliver ikke sortsægte, hvis de formeres ved frø; til gengæld formeres de let ved stiklinger, der skæres med hæl og stikkes sidst på sommeren.
Anvendelse: Uundværlige planter på en tørmur, et stengærde eller en stenhøj. Desuden en fortrinlig bundplante i et solrigt bed med lave prydbuske og stedsegrønne.
Soløje er uhyre rigtblomstrende, selvom den enkelte blomst ikke holder længe. 'Lawrenson's Pink' har en smuk, gammelrosa farve.
De fleste havesorter af soløje er krydsninger mellem Helianthemum nummularium og Helianthemum apenninum.
Soløje giver liv og farve i stenbede!. De gule eller røde blomster åbner sig ved solopgang, men holderkun en enkelt dag. Allerede næste dag er nye knopper parat til at springe ud.
Arter:
Helianthemum apenninum, der kommer fra Alperne og Middelhavsområdet, har hvide blomster og gråfiltede blade. Den er kraftigtvoksende og bliver omkring 40 cm høj. Sorten 'Koseum' har smukke, mørkrosa blomster.
Helianthemum canum, der stammer fra Mellem- og Sydeuropa, har nedliggende stængler med smalle blade, der er grønne på oversiden og hvidfiltede på undersiden. Den bliver kun 10-15 cm høj og blomstrer i maj-juli med mørkegule blomster.
Helianthemum nummularium er 15-30 cm høj og har aflange blade, der på oversiden er mørkegrønne, på undersiden gråfiltede. Blomsterne er matgule, undertiden med en orangefarvet midte. Den vokser hos os på klinter og diger med tør, kalkholdig jord.
Helianthemum oelandicum findes i Alperne, men også så langt mod nord som på Spitsbergen. Den er lav og nærmest tæppedannende med mørkegrønne, lancetformede blade. I juni bærer den en rigdom af rent gule blomster.
Sorter: Ved krydsning er der opstået en lang række havesorter , af hvilke
følgende kan anbefales: 'Lawrenson's Pink', der har smukke, gammelrosa blomster; "The Bride', der har hvide blomster, er meget rigtblomstrende og har sølvgråt løv; 'Golden Queen', der er kraftigtvoksende og har citrongule blomster, mens 'Ruth' er en ny sort med orange blomster ligesom 'Fire Dragon', der tillige har gråfiltet løv. 'Ben Hope' har stærkt røde blomster; mens den nye sort 'Frau M. Bachthaler' har større, karminrøde blomster. De dobbeltblomstrede 'Butter and Eggs' er orange, 'Cerise Oueeri' rosenrød og 'Gelbe Perle' gul.