Det græske ord sparaxis = sønderrivning; planterne har fået dette navn p.gr. af det stærkt forrevne, papiragtige hylster, der omgiver knopperne. Slægten rummer 4 arter, som alle stammer fra Sydafrika; men forskellene mellem arterne er små, og det er overvejende hybrider, som dyrkes. Sparaxis er nær beslægtet med kornliljen, som den også ligner. Knoldene er runde eller noget flade som gladiolusknolde; bladene er ca. 1 cm brede og sværdformede. Blomsterne er små, med smukke, klare farver og virker meget yndefulde. De egner sig ikke særlig som stueplanter, men er velegnede til afskæring.
Pleje: Knoldene lægges i oktober, gerne flere sammen i hver potte; jorden bør være en blanding af muld, tørvemel og sand. I begyndelsen stilles de køligt og vandes kun sparsomt; men når væksten kommer i gang, vandes de hyppigere, planterne stilles frem i lys og varme, og der tilføres lidt flydende gødning med vandingsvandet.
Efter afblomstringen kan potterne anbringes på et tørt og solrigt sted i haven, for at knoldene kan få lov til at modne. Sidst i august tager man dem op og opbevarer dem tørt til lægningen i oktober. På friland plantes knoldene på et varmt, tørt og solrigt sted i oktober og vinterdækkes omhyggeligt; ved en sydmur har de den bedste chance for at overvintre.
Formering: Sideknoldene plantes i potter for sig, men følger ellers de gamle knolde. Frø udsås i potter om efteråret i en blanding af muld og sand; frøplanterne tåler ikke for megen varme. Om foråret nedgraves potterne i bænk eller på friland, men tages igen ind om efteråret og opbevares ret tørt vinteren over. Blomstringen indtræffer i reglen det tredje år.
Arter:
Sparaxis bulbifera har gule blomster i maj.
Sparaxis grandiflora har lyserøde blomster i april-maj.
Sparaxis tricolor har orangefarvede kronblade med et gult svælg; mellem den gule og den orange farve er der mørkebrune tegninger.
Hybrider: Af hybriderne er de almindeligste 'Fire King', der er orangerød og guldgul med sorte tegninger, og 'Sulphur Oueeri', der er svovlgul.