Slægtsnavnet Carlina menes at stamme fra Karl den Store. Ifølge overleveringen blev hele hans hær smittet af pest i 'Barbariet', men helbredt igen ved hjælp af disse planter.
Den ejendommelige bakketidsel er vildtvoksende i Danmark, men fortjener mere interesse i haverne, end man viser den. Den almindelige bakketidsel finder vi i naturen på tørre bakkedrag. Det er en 25-50 cm høj plante med en kurv af rødgule, rørformede blomster og gule svøbblade, hvoraf de inderste sidder som en krans af randkroner. Den blomstrer i juli og august, men skønt den er en smuk plante, anvendes den praktisk talt ikke til havebrug.
Se også Bjergtidsel og Sølvtidsel.
--