Gammeldags stammeroser er ved at blive moderne igen. Her ses den fyldtblomstrede tehybrid 'Dame de Coeur'.
Stammeroser er sorter af buketroser og tehybrider, som er okuleret på en grundstamme i en højde af 60, 100 eller 160 cm over jorden.
Vækstkrav: Let, næringsrig, veldrænet muldjord i sol og læ.
Formering: Som grundstammer anvendes kraftige, frøægte typer af hunderose (Rosa canina). De får lov at stå urørt på frøbedet i 2 år. Det kraftigste skud udvælges som stamme, og de øvrige skud fjernes, helst under jordoverfladen. Okulationen foretages i færdig stammehøjde med 2-3 øjne af den ønskede rosensort; både buketroser og tehybrider kan anvendes. Man kan også anvende en »rnellemokulation« ved at indsætte et »øje« af en kraftig hunderose-hybrid på en grundstamme af almindelig hunderose. I løbet af 2. vækstsæson fjernes alle sideskud, efterhånden som de bryder frem; når stammen har nået den Ønskede højde, knibes topskuddet, og her foretages okulationen med den udvalgte ædelrose.
Der indsættes 2 øjne, et på hver side af stammen, og når øjnene har slået an, fjernes det meste af den »vilde« top. Før vinteren bøjes hele stammen ned mod jorden, og okulationssted og ædelris dækkes med jord.
Følgende forår rettes planten op på ny og opbindes til en stok eller ståltråd. Alle sideskud og vildskud fra rosen fjernes, efterhånden som de fremkommer. Fremstillingen af en sådan rose varer således 3 år.
Fra planteskolerne sælges stamme roser enten som barrodede planter eller som potteplanter. Sidstnævnte salgsvare er den mest sikre til udplantning i haven, og den kan endda uden besvær udplantes i hele vækstsæsonen, endog når den er i fuld blomst.
Pleje: Stamme roser passes på samme måde som andre roser. Opbindingen bør passes hele tiden, så at man ikke risikerer, at stammen knækker eller bøjes. I reglen er stammeroser helt hårdføre; men i strenge vintre kan det dog tilrådes at indpakke hele toppen og okulationsstedet i tør halm, omgivet af gamle aviser eller hessian; derimod er der ingen grund til at lægge stammen hen ad jorden og dække toppen med jord og andet dækmateriale, som vore bedsteforældre gjorde. De moderne stammeroser er oftest i stand til at klare en normal dansk vinter. Kronen beskæres på samme måde som andre ædelrosers ved, at man fjerner alle svage skud samt tilbageskærer de øvrige skud til halvdelen af deres længde. Beskæringen skal først ske et stykke hen i april, aldrig om efteråret eller i det tidlige forår.
Anvendelse: I klunketidens haver var stamme roser på mode, men forsvandt helt fra de vesteuropæiske haver i en lang årrække. Nu er de ved at vinde indpas igen, enten som midtpunkt i en regelmæssigt anlagt rosenhave eller som solitærplanter ved terrassen, i atriumhaven eller i forhaven på en bund af lavendel, lave bunddækkende planter med gråt eller sølvfarvet løv eller lave sommerblomster som biblomme og solknap.
Sorter:
Med en stammehøjde på 100 cm kan bl. a. følgende sorter anbefales: 'Adolf Horstman', mørkt løv, enlige blomster, guldgul; 'Duftwolke', busket vækst, mørkt løv, enkeltsiddende, mørkerøde blomster med en fin, stærk duft; 'Queen Elizabeth', opret vækst med mørkt løv, 3-5 lyserøde blomster i hver klase; 'Super Star', opret vækst med mat løv og 1-3 laksrøde blomster på hver kvist; 'Troika', kraftig vækst med mørkt, skinnende løv og enkeltsiddende, bronze gule og røde blomster med fin duft; og 'Schneewittchen', meget kraftig vækst med lyst løv og store klaser af rent hvide blomster uden duft.
Sorter med en stammehøjde på 160 cm kan anvendes som »hængeroser«, bl. a. 'New Dawn', kraftig vækst, lyst løv, 3-8 sartrosa blomster i hver klase, ingen duft; og 'Sympathie', opret vækst med mørke blade og 3-5-blomstrede klaser; mørkrød. fyldt.
Se også artiklen Hængeroser.