Violslægten omfatter talrige arter og talrige krydsninger. Man kan groft inddele dem i to grupper, violerne og stedmoderblomsterne. Hos stedmoderblomsterne er kronbladene større og blomsten mere kompakt end hos violerne. I reglen er de to midterste kronblade opadrettede hos stedmoderblomsterne, mens de er udadrettede hos violerne, ligesom griflerne hos stedmoderblomster har en kugleformet afslutning foroven. Viola wittrockiana er opkaldt efter den svenske botaniker Veit Wittrock (1839-1914), der var leder af Bergianske trådgården ved Stockholm og gennemførte en mængde Iorædlingsforsøg med stedmoderblomster. Af de arter, der har dannet grundlag for krydsningerne, bør især nævnes Viola altaica, Viola cornuta, Viola gracilis, Viola lutea og Viola tricolor var. maxima. Stedmoderblomst har nedliggende, opstigende stængler med aflange blade og store, dybt indskårne fodflige. Blomsterne er som regel mangefarvede med sorte tegninger, og med lidt fantasi kan man godt fremkalde ansigtet hos den vrede stedmoder. Der findes sorter med små blomster og korte stilke og sorter med meget store blomster og meget lange stilke; de sidste egner sig især til afskæring og bør dyrkes i væksthus.
Vildtvoksende forældre har sat deres præg på denne småblomstrende type af havestedmoder.
Mange stedmoderblomster har festlige og glade »ansigter«.
Stedmoderblomst 'Sunny Boy' er en F1-hybrid.
Lysviolet hybrid af vor almindelige stedmoderblomst.
Pleje: Man sår frøene i juli på et beskyttet bed eller i bænk; jorden skal være porøs og letmuldet, iblandet en del tørvemel. Frøene er hårde og spirer meget langsomt, så det er hensigtsmæssigt at dække jorden med et tyndt lag sand for at holde den kølig og forhindre mos- og algedannelser. Man må hele tiden vande rigeligt; når spiringen er kommet i gang, tåler planterne ikke udtørring. Man kan også dække vinduet med en halmmåtte, indtil spirerne viser sig over jorden. I september-oktober udprikles de bedste planter på bede, og det følgende forår udplantes de med klump på voksestedet. Stedmoderblomster foretrækker en porøs, næringsrig, gerne lidt sur muldjord, og de trives både i sol og halvskygge. For at få en stabil blomstring sommeren igennem er det vigtigt, at man fjerner de visne blomster hver dag; så er man sikret et smukt flor til langt hen på efteråret. For nogle sorters vedkommende vil der endda fremkomme enkelte blomster i vinterens milde perioder.
Andre arter:
Hornviolen (Viola cornuta) stammer fra Pyrenæerne. Den har blå eller violetblå blomster med en lang, tynd spore og blomstrer fra juni til august. Se artiklen Hornviol.
Den gule stedmoderblomst (Viola lutea) findes vildtvoksende i Alperne og Pyrenæerne. Den har gule blomster med mørke tegninger på det nederste kronblad og blomstrer fra juni til august.
Den vilde stedmoderblomst (Viola tricolor) har, som navnet siger, en trefarvet blomst, der i reglen er blåviolet, gul og hvid med mørke striber. Den findes vildtvoksende i Danmark og som ukrudt i haverne. Se også artiklen Viol.