Strandbede er antagelig stamformen til alle dyrkede bede-arter og har gennem forædling ført til kulturformerne bladbede, der dyrkes for bladenes skyld, og rødbede, sukkerroe, runkelroe m.fl., der dyrkes på grund af de kødfulde rødder. Beden har inden for de seneste århundreder fået betydning som kreaturfoderplante og anvendes desuden til sukkerfremstilling.
De nævnte kulturformer er alle toårige urter, mens strandbede er en staude; den er vildtvoksende i Europa og Asien og træffes i Danmark især ved Store Bælts kyster, på stenede og grusede strandbredder. Planten har en kraftig pælerod, og stænglerne er nedliggende, stærkt grenede og glatte. De nedre blade er langstilkede, mens stængelbladene er delvis ustilkede. Planten blomstrer i juli-august; blomsterne er samlet i 2-3-blomstrede nøgler op ad et langt aks. Frugterne er i hvert nøgle sammenvokset med et blivende, bruskagtigt bloster.