Tehybrider 2

Foto: 'Duftwolke' er en tehybrid med velformede, rent røde blomster med en herlig duft.

Tehybrider omfatter en lang række sorter af ædelroser med store, ofte fyldte og vellugtende blomster. Plan­terne er middelhøje med tæt forgrenet, opret og ret stiv vækst. Blomsterknop­pens form varierer fra sort til sort; nogle er næsten kuglerunde, andre tilspidsede, og den udsprungne blomst kan ligeledes være kuglerund eller flad, hvælvet eller slank med opadret­tede eller udadbøjede kronblade. Nog­le få sorter har helt enkle blomster, så de til forveksling ligner buketroserne; men de fleste har fyldte blomster med et varierende antal kronblade eller petaler; 'Papa Meilland' har således 35 mørkerøde kronblade, mens den kend­te drivrose 'Baccara' har ikke mindre end 72 kronblade. Disse kronblade er oftest omdannede støvdragere. Tehybriderne er opstået ved krydsning mellem teroser og remontantroser.

'Pascali' er en af de få tehybrider med rent hvide blomster. De er holdbare og har en smuk form.

Disse forfædre har givet tehybriderne mange af deres gode egenskaber: re­monterende (gentagne) blomstringer, store og fyldte blomster, duft, hårdfør­hed og en bred farveskala. Den franske rosenforædler Joseph Pernet kan vi takke for de smukke, ofte rent gule farvetoner og det sunde, blanke løv, som går igen i mange af de mest populære tehybrider; disse roser gik oprindelig under navnet pernetianaro­ser.

Rosenforædlernes arbejde fortsætter ufortrødent med fremstilling af nye rosensorter med vekslende dyrknings­værdi. Ved krydsning med polyantha­roserne er der kommet meget »tehy­bridblod« ind i gruppen af buketroser, og på. den måde er der opstået en helt ny gruppe roser, som kaldes »flori­bunda-grandiflora-roserne«, der har blomsterform og duft som tehybrider­ne, mens de mange blomster på hver stilk hidrører fra buketroserne. Dyrkning: Tehybrider dyrkes som de øvrige haveroser. Alle de almindelige sorter er hårdføre i Danmark og behø­ver ingen vinterdækning. Beskæringen skal foretages i begyndelsen eller i midten af april. Nyplantede tehybrider skæres kraftigt tilbage, mens ældre rosenplanter kun beskæres moderat.

Beskæringen er medvirkende til regu­lering af løvmassen og blomsterrig­dommen; kraftig beskæring giver sene­re, men større blomster, svag beskæ­ring tidlig blomstring med flere, men mindre blomster. Hovedreglerne for beskæring er: bortskæring af døde og svage skud, nedskæring til halv længde af sidste års skud samt bortskæring af nogle af de ældste skud i plantens midte, så at der kommer lys og luft ind i planten, som samtidig langsomt for­ynges. Visse tehybrider er dog ikke helt hårdføre i Danmark; det gælder især sorter fra Meillands »værksted« i det sydlige Frankrig. Flere af sorterne herfra er udsat for angreb af sortplet og andre svampesygdomme, som især i indelukkede haver kan berøve sorter­ne deres livskraft og særlige skønhed. Det betyder naturligvis ikke, at man skal undlade at dyrke dem her i landet; man må blot være opmærksom på de skuffelser, som disse sorter kan give. Måske kan det netop være en udfor­dring at forsøge sig med disse rosensor­ter og bekæmpe de problemer, som dyrkningen af dem kan give den en­kelte haveejer.

'Peer Gynt' er en moderne te hybrid med smukke, gule nuancer; som fuldt udsprungen får den desværre et lidt sjusket udseende.

'Piccadilly' er en tofarvet tehybrid, velegnet i både rosenbedet og som snitrose.

Anvendelse: Tehybriderne kan anven­des som solitærplanter i en atriumgård eller frit på græsplænen, i egentlige rosenbede, i større busketter sammen med parkroser og andre prydbuske, og som espalier op ad mure og hegn.

De kraftige sorter af tehybrider er fortrinlige solitærplanter, idet de kan udvikle sig til store og kraftige buske, når de får en fri placering uden at trykkes af andre planter. Så kan de ses og beundres fra alle sider.

I egentlige rosenbede bør tehybrider anvendes mange sammen af en enkelt sort. Hvis man ønsker flere røde sorter i samme bed, bør man være opmærk­som på, at ikke alle røde nuancer klæder hinanden; de kan da adskilles ved mellemplantning af hvide eller lysegule roser eller blå stauder som salvie og lavendel eller med hvide stauder som brudeslør eller snepude. De enkelte rosenplanter bør have ret stor indbyrdes afstand, så at de ikke generer hinanden, men kan udvikles til fuldkommenhed hver for sig. Den rig­tige afstand varierer fra sort til sort mellem 50 og 150 cm.

I større busketter kan man med fordel anbringe enkeltplanter eller grupper af te hybrider. Hvis man undlader for kraftig beskæring, vil roserne hurtigt udvikle sig til store buske på linje med de parkroser eller andre prydbuske, som de plantes sammen med.

'Western Sun' er en stærkt duftende, rent gul tehybrid.

'Super Star' er en af de mest populære snitroser, men også god i havebedet.

Alle roser kan uanset type og gruppe anvendes til espaliering. Op ad en mur eller et hegn kan man give planterne en individuel behandling, så at både vækst og blomstring bliver bedre, end hvis samme sort er anbragt i et blandet rosenbed. Ved beskæring må man sør­ge for, at rosenbusken ikke bliver bar og bladløs forneden, og på lune steder må man passe på angreb af sygdomme og skadedyr.

Naboplanter: I større haver kan man med fordel blande tehybrider med stauder, især arter med blå, violette og hvide blomster, f.eks. brudeslør, høst­anemone, ridderspore, salvie og horn­viol. I bunden af et rosenbed med te hybrider kan man anvende bund­dækkeplanter som guldnælde, lamme­øre, nellike, sne pude og vintergrøn.

Afskæring: Alle storblomstrede roser er selvskrevne som snitblomster. Hvis man har mulighed for at indrette en snithave eller et snitbed, hører disse roser absolut hjemme der. Man kan forsøge sig med en såkaldt udknopning af blomsterne ved at fjerne konkurre­rende sideskud til hovedskuddet; så får man særlig store og veludviklede en­keltblomster. Er man i besiddelse af et hobbydrivhus uden opvarmning, kan man have megen glæde af at dyrke gammeldags typer som 'Mme Butter­fly', 'Mme Caroline Testout' og 'Ophe­lia' eller moderne sorter som 'Bacca­ra', 'Papa Meilland' og 'Super Star'.

Værdital: På Statens forsøgsstation i Hornum i Nordjylland har man i flere år foretaget dyrkningsforsøg med bl.a. te hybrider og bedømt de enkelte sor­ters positive og negative egenskaber som hårdførhed, vækstform, løvmasse, blomsterrigdom og blomstringstidens længde, blomsternes placering, duft og udseende efter afblomstring samt ev­nen til at modstå sygdomme. Man har givet karakter for alle disse egenska­ber, samlet i et såkaldt værdital for hver sort. Disse værdital kan benyttes som en rettesnor, når man skal købe og plante roser. Sorter med værdital under 100 har kun ringe dyrkningsvær­di; men mange af de allersmukkeste roser har ofte et lavt værdital, fordi de f.eks. er særlig modtagelige for visse sygdomme eller måske ikke er helt hårdføre i det danske klima. Værdital­lene er anført som vejledning i skema­et over de bedste tehybrider.

Sygdomme og skadedyr: Meldug be­kæmpes ved sprøjtning med Amiral, stråleplet med Captan og rosenrust med Zineb. Samtlige skadedyr kan bekæmpes med pyretrum, mens man bør undgå kraftigere giftstoffer; blad­lus er i øvrigt nemme at spule bort fra roserne med en kraftig stråle fra have­slangen. Den bedste sundhedspleje for roserne - og alle andre haveplanter ­er at holde planterne i konstant og kraftig vækst ved at give dem rigeligt med vand og næring og sørge for en korrekt beskæring.

Se Planteskemaer - Tehybrider

Se også artiklerne Rose og Terose.