Vidunderknold har sin naturlige vokseplads i den dybe skygge i de afrikanske og asiatiske regnskove; det vanskeliggør en dybtgående undersøgelse af den bemærkelsesværdige plante, som man endnu ikke ved særlig meget om. Dens slægtsnavn er afledt af græsk sauros = firben og fortæller, at det lange, tynde hylsterblad med de vidunderligt farvede pletter minder om et firben.
Vidunderknold (Sauromatum venosum) er en skyggeplante, der hører hjemme i den tropiske regnskov.
Der dyrkes kun en enkelt art af vidunderknold, Sauromatum venosum; den er hjemmehørende i Himalaya og blev opdaget allerede i 1774. Planten har en forholdsvis stor, glat, ca. 15 cm bred knold. Om vinteren og foråret udbydes knolden af og til til salg, og det angives, at den blomstrer uden vand; oftest er navnet samtidig fejlagtigt opgivet til at være Arum comotum. Planten blomstrer uden at være dækket af jord og uden vand tilførsel. Den kan anbringes i en vindueskarm eller på et bord, og inden der er gået 14 dage, kommer blomsten til syne som en opadsnoet slange, der er vinrød med gule pletter. Den smalle blomsterkolbe er omgivet af et stort hylsterblad, der består af en indtil 30 cm lang, smalt tilspidset, bagudbøjet, fri, purpurfarvet pladedel; der er et meget langt, smalt, cylinderformet, goldt stykke i spidsen af kolben. Blomsten udsender en gennemtrængende, ubehagelig duft og er ikke rar at have i stuen.
Efter blomstringen kan knolden plantes udendørs i april, f.eks. i en stor potte. Knolden lægges 8-10 cm dybt i en humusrig, næringsrig jord. I løbet af sommeren udvikles den meget dekorative plante med lave, plettede stængler og op til 50 cm brede, sammensatte bladplader. I løbet af vækstperioden skrumper den gamle knold ind, og der dannes oven på den gamle en ny, som af rødderne trækkes ned i samme dybde i jorden, som den gamle knold havde; tilsvarende trækrødder ses også hos f.eks. krokus. Efter den første nattefrost tages knolden op og overvintres tørt og frostfrit.