Vorterod har fået sit navn, fordi man tidligere brugte saften af rodknoldene mod vorter. Selvom denne saft, som indeholder alkaloidet protoanemonin, ved påsmøring kan give en sviende fornemmelse i huden, er virkningen nok tvivlsom. ficaria = figenformet hentyder til rodknoldenes aflange form. Hos vorterod er nogle af rødderne omdannet til rodknolde eller ammerødder, dvs. rødder, som indeholder oplagsnæring. Fra den øverste del udspringer allerede i marts de 10-25 cm høje stængler med friskgrønne, glinsende, hjerteformede blade og gule blomster, som er blandt de første, bierne kan besøge om foråret.
Vorterod (Ranunculus ficaria) har aflange rodknolde, hvis saft i gamle dage anvendtes som middel mod vorter.
Bladene hos vorterod er hjerteformede, og de danner efter afblomstringen et smukt bunddække.
væddeløber
Vækstkrav: Vorterod findes mange steder i den danske natur; til havebrug er den anvendelig som bunddækkeplante under busketter eller høje træer, hvor der er skygge og fugtighed; den kan dog også anvendes på en velafgrænset plet i stenbedet.
Den foretrækker en humusrig jord, men vokser i al slags havejord, og man skal være forsigtig med, hvor. man planter arten, da den let udvikler sig til et besværligt ukrudt, dels fordi det er svært at begrænse rodknoldenes vækst, dels fordi den formerer sig vældigt ved spredning af de mange små yngleknolde, som udvikler sig i bladhjørnerne efter afblomstringen. Underarten Ranunculus ficaria ssp. fertilis danner ikke yngleknolde. Der findes varieteter med hvide og fyldte blomster; anbefalelsesværdig er især Ranunculus ficaria var. aurantiacus, der er meget lavtvoksende og har spættede grønne blade og skinnende orangegule blomster.