Middelalderens munke dyrkede roser, bl.a, Rosa gallica 'Officinalis', eddikerose.
Sortsnavnet fortæller, at den blev benyttet medicinsk.
Under dyrkning siden 1300-tallet
Sikkert den mest kendte af alle gallicaroser, både som dyrket i haverne og fra bøgernes verden. Man formoder, at den røde våbenrose i den såkaldte Rosekrig mellem slægterne Lancaster og York var en 'Officinalis' - den hvide rose = en albarose. (Se albaroserne).
Afstamning: En af de roser, som korstogsridderne havde med sig hjem fra deres felttog.
Blomster: Halvfyldte, karminrosa, undertiden med hvide strøg. Støvbærerkransen godt synlig.
Løv: Frisk grønt, så længe det ikke angribes af meldug. Sprøjt forebyggende, hvis der er tendens.
Vækst: Tæt, velvoksen busk, som gerne skyder rodskud.
Duft: Ret kraftig, parfumeagtig. Som skabt til aromatisering af rosenvand og rosenolie.
Sæson: Blomstrer i sidste halvdel af juni og 2-3 uger frem.
Tips: Såvel det latinske som det danske navn antyder, at rosen er blevet benyttet medicinsk, og de helsebringende bestanddele fungerer naturligvis også hos de roser, som dyrkes i dag. Bl.a. hører rosenolie til blandt de linimenter, der benyttes inden for aromaterapien.
--