Slægtsnavnet Calocedrus betyder smuk ceder. Tidligere blev den af botanikere kaldt Libocedrus. Kun en af arterne er hårdfør her i landet, Calocedrus decurrens, der er vildtvoksende i Californias bjerge og der bliver indtil 46 m høj. I Danmark bliver den indtil 20 m. Væksten minder om thuja. Hoved- og sideskud er næsten lige kraftige; de er flade og ens på under- og oversiden. Forgreningen er nærmest vifteformet. Nålene er skældannede, tilspidsede og langt nedløbende og sidder fire sammen i omtrent samme højde. Planten er enbo. Koglerne er 2,5-3 cm lange og er dannet af tre par skæl, hvoraf det nederste par ikke bærer frø. Det mellemste har to frø ved hvert skæl, der er mere eller mindre flade. De øverste skæl er sammenvokset til en plade.
Vækstkrav: Planten bør sættes på et beskyttet sted i dybmuldet jord. Den tåler en hel del blæst, men som de øvrige nåletræer tåler den ikke så godt de tørre, kolde martsvinde.
Pleje: Den kan formeres ved frø, der importeres og som oftest har en lav spireevne. Frøet sås om foråret i bænk, og planterne bliver stående i to år, før de tages op om foråret, rodbeskæres og prikles ud i bænk. De unge planter
beskyttes om vinteren. Stiklingeformering kan anvendes, men roddannelsen tager lang tid.
Varieteterne formeres ved podning i hus; der anvendes ædelcypres (Chamaecyparis lawsoniana) eller kæmpethuja (Thuja plicata) som grundstamme. Kultur i øvrigt som dværgcypres.
Calocedrus decurrens vokser kun langsomt til i de unge år, men danner senere store, kraftige træer, der er helt hårdføre her i landet.
Calocedrus decurrens er nåletræer med en tæt, søjleformet vækst.
Anvendelse: De høje, søjleformede nåletræer egner sig bedst under større forhold, i parker og anlæg sammen med andre nåletræer eller i grupper.
Sorter: 'Aureovariegata' har guldgule skud. 'Compacta' har en tæt, kompakt vækst, mens 'Horizontalis' har mere vandret udstående grene.