Navnet ceder kendes fra gammel tid, og cedertræ anvendtes ifølge Det gamle Testamente af kong Salomon, da han byggede templet i Jerusalem. Oldtidens ægyptere benyttede træets hvide harpiks ved balsamering af deres døde; veddet blev anset for uforgængeligt og brugtes til fremstilling af gudebilleder.
Himalayaceder har meget smukke nåleknipper og kogler.
Cedertræet hører hjemme i den vestlige del af Himalaya samt i bjergegnene i det sydlige og østlige middelhavsområde.
Arter: Der findes flere forskellige arter, hvis skud minder om lærketræets.
Nålene er i modsætning til lærkens stedsegrønne, stive og firkantede og kan blive 3-6 år gamle. De er samlet dels på tynde langskud, dels i en dusk i spidsen af kortskuddene. Koglerne er større end lærkens og har en 2-3-årig modningstid; de tætsiddende kogleskæl er oftest affaldende.
Fire arter dyrkes som prydtræer, men kun tre af dem kan vokse i Danmark, nemlig atlasceder (Cedrus atlantica), himalayaceder (ceder deodara) og libanonceder (Ceder libani).
Himalayaceder skal have god plads til alle sider.