Cladrastis lutea er et langsomtvoksende lille træ med en pragtfuld, gylden høstfarve. Cladrastis er i danske haver og planteskoler et sjældent træ, som man kunne ønske langt større udbredelse. Det er nemlig fuldstændig hårdført, let at dyrke og tager ikke megen plads op i småhaver. Desuden er det et af de få træer, som trives fritvoksende på en græsplæne med græs helt op til stammen, uden at det generer træets udvikling. Det samme gælder for øvrigt dets nære slægtning Robinia.
Cladrastis stammer fra Nordamerika, hvor det vokser ved bredderne af bjergfloder og kan blive indtil 15 m højt. Herhjemme bliver det sjældent over 3-8 m højt. Træet er ofte flerstammet med forgrening helt nede fra jordoverfladen. Kronen er bred, med overhængende grene og glat bark.
Veddet er gult, hvilket på svensk har givet træet navnet gulved, på tysk Gelbholz. Bladene er ulige finnede med 7-9 store småblade. Bladene er lysegrønne og har om efteråret en pragtfuld gyldengul høstfarve. Blomsterne er hvide, vellugtende ærteblomster, der er samlet i 20-40 cm lange, hængende klaser i maj-juni.
Vækstkrav: Cladrastis foretrækker en veldrænet, varm muldjord. Den kræver en smule læ, men er i øvrigt fuldstændig hårdfør hos os. De unge planter vokser ikke særlig hurtigt til, og først efter 10-15 år begynder træerne at sætte blomst.
Pleje: I vækstperioden bør træet have en del vand, skønt det uden besvær overlever længere tørkeperioder. Det kan lige som Robinia trives direkte i græsplænen, i modsætning til de fleste af havens øvrige blomstrende træer. Tilførsel af gødning er ikke nødvendig. Forsyningen af kvælstof klares af de kvælstofsamlende bakterieknolde på rødderne. Træets krone bør beskæres eller tilbageskteres. Træet formeres ved frøudsæd sent om foråret, når der ikke længere er fare for nattefrost. Cladrastis kan desuden formeres ved 10 cm lange rodstiklinger i sand og tørvemuld ved 15°C i december.