Navnet djævelsbid er ligesom mange andre plantenavne forbundet med overtroen og menes at være opstået p.gr. af rodstokkens form. Denne er ganske kort med en ujævnt afskåren eller snarere »afbidt« endeflade. Sagnet fortæller, at Djævelen har bidt »roden« over, da han ikke undte mennesket den lægedom, man mente fandtes i den. Bladene er hele, modsatte og lancetformede. Kurvene er endestillede, rundagtige og har uregelmæssige, 4-tallige, mørkeblå blomster i augustseptember. Planten bliver indtil 80 cm høj. Djævelsbid vokser på overdrev og skrænter og er især almindelig i hedeegne. Den findes i hele landet med undtagelse af Øerne Ærø og Anholt.
I naturhaver kan den plantes i »lyngbede« sammen med blåsvingel, klokkelyng, strandnellike og kalmia.
Djævelsbid kan plantes eller sås i en blomstereng med tør og mager sandjord sammen med evighedsblomst, gåseurt, kongelys, kællingetand og valmue. Såning i april, plantning i august.