Navnet djævletræ hentyder til de tornede blade, mens det andet danske navn, duftbusk, fortæller om de vellugtende blomster. Der forekommer en del forskellige arter af djævletræ, men den, der hyppigst dyrkes her i landet, er Osmanthus heterophyllus, der er vinterfast (hårdfør), mens en række brogede sorter må dyrkes indendørs, fx i vinterhave, hvis man skal sikre overvintring. Osmanthus heterophyllus har modsatte, 3-6 cm store, læderagtige og mørkegrønne blade. Planten kan minde meget om kristtorn (Ilex), som har lignende blade, der dog sidder spredt. Djævletræ kan blive op til 3 m høj. Bladranden hos yngre planter er forsynet med 1-3 cm store, ikke-stikkende tænder, mens bladene hos ældre planter er helrandede. Stiklinger med helrandede blade giver nye unge planter, der stadig har helrandede blade. Disse planter gror langsomt, bliver imidlertid mere kompakte og sælges under navnet Osmanthus heterophyllus 'Myrtilifolius'. Djævletræ blomstrer i september-oktober med små velduftende hvide blomster, der dannes i blomsterstande i bladhjørnerne. Efter blomstringen udvikles ca. 1 cm store blåsorte bær.
I danske haver er djævletræ en tæt, stedsegrøn busk.
Denne form af djævletræ (Osmanthus delavayi) er ikke hårdfør hos os og må dyrkes i vinterhave.
Sorter:
Osmanthus heterophyllus 'Variegatus' har hvidplettede blade.
Osmanthus heterophyllus ' Aureomarginatus' har gulrandede blade.
Osmanthus heterophyllus 'Purpurascens' har purpur til sorte blade, der senere bliver grønne.
Alle de brogetbladede sorter er mindre hårdføre end arten og kan dyrkes i vinterhave eller bruges som baljeplanter til udsætning i haven om foråret.
Formering: Ved frøformering må frøene straks efter indsamlingen lægges i fugtigt sand og opbevares indtil foråret, hvor de sås under glas. Ved stiklingeformering stikkes i september eller i januar-februar. Der bruges stiklinger med hæl, dvs. et ungt skud med et lille stykke to-årigt træ. Man stikker under glas i en blanding af enhedsjord og sand. Stiklingen slår rod i løbet af 6-8 uger, hvorefter den pottes.