Gaultheria er opkaldt efter den canadiske læge og botaniker H. Gaulthier (død 1785). Det er lave, stedsegrønne buske, der dækker store områder i Australien, New Zealand, Nord- og Sydamerika samt Vestindien. Inden for de forskellige arter varierer højden fra 10 til 60 cm. Bladene sidder spredt, er kortstilkede og mere eller mindre hårede. Blomsterne er samlet i små klaser i bladhjørnerne. Den enkelte blomst er ret lille og har en sambladet krone med hvide kronblade. Frugten er en femrummet kapsel, men ligner et bær, fordi bægerbladene bliver kødede og omgiver kapslen. »Bærrene« er hvide eller røde.
Gaultheria procumbens med rimkrystaller på de stedsegrønne blade.
Gaultheria miqueliana danner et tæt bunddække med stedsegrønne blade og hvide bær.
Vækstkrav: Gaultheria er ligesom rododendron en surbundsplante. Den skal have en veldrænet og let jord. De oftest dyrkede arter er helt hårdføre i vort klima. De tåler skygge, men i fuld sol får de flest blomster og frugter. Pleje: Gaultheria formeres lettest ved hjælp af udløbere i det tidlige forår. I planteskolerne anvendes oftest frø- og stiklingeformering. Nyplantning foretages bedst i maj. Almindelig havejord bør have et godt tilskud af spagnum og enhedsjord, eventuelt tilsat sand eller grus. Hvis jorden er meget leret og kalkrig, kan det ikke betale sig at plante Gaultheria i haven. Det tager sin tid, før nye planter får en god størrelse. Som gødning bør anvendes svovlsur kali og svovlsur ammoniak. I tørre perioder vandes rigeligt. I fuld sol og tør jord farves løvet ofte rødt; men den grønne farve kommer igen ved omhyggelig vanding. Nyplantede Gaultheria bør dækkes med granris den første vinter, men ældre planter klarer sig uden dækning.
Anvendelse: Gaultheria er en fortrinlig bunddækkeplante, især mellem rododendron og andre større surbundsbuske.
Arter:
Gaultheria cuneata fra det vestlige Kina bliver 20-30 cm høj. De unge skud er tæt buskede og beklædt med fine hår. De hvide blomster udvikles i juni. Frugterne er på størrelse med ærter og rent hvide. Planten kræver let vinterdækning.
Gaultheria itoana hører hjemme i Japans bjerge. Den bliver kun 15 cm høj og kan på lune voksesteder danne tætte bevoksninger. Den er ikke helt hårdfør og bør dækkes med vissent løv og granris om vinteren.
Gaultheria miqueliana stammer ligeledes fra Japan. Den bliver 30 cm høj og har oprette skud. Hvor jordbunden passer den, vil den hurtigt brede sig med underjordiske udløbere. Dens blade er elliptiske, 2-4 cm lange og har mørkegrøn overside og grågrøn underside. Blomsterne har en kugleformet, hvid krone i maj-juni. Frugterne er 1 cm i tværsnit, runde, hvide eller svagt lyserøde. Det er en frodig og hurtigvoksende plante; der plantes 9 planter pr. m².
»Bærrene« hos Gaultheria procumbens er dekorative, men uspiselige. Gaultheria procumbens hører hjemme på let sandjord i lyse skove i Nordamerika. Den breder sig ved hjælp af underjordiske udløbere og danner i løbet af nogle år ret tætte bevoksninger, dog ikke så tætte, at de kan holde ukrudtet borte. Lugearbejdet mellem Gaultheria kan være vanskeligt og tidkrævende. Planten bliver 15 cm høj. Bladene er læderagtige, 2-4 cm lange, med skinnende, mørkegrøn overside og grågrøn underside. De hvide blomster udvikles nogle få sammen i bladhjørnerne fra juni til august, men der kan komme nye blomster helt hen i oktober. Frugterne er runde og glinsende mørkerøde. Da fuglene ikke er særlig interesserede i frugterne, får disse lov at blive siddende vinteren over og er meget smukke med sne som baggrund.
Gaultheria shallon er den kraftigste af de dyrkede arter. I haven kan den blive 50 cm høj, og i sit hjemland, det vestlige Nordamerika, endda op til 1 m. Den danner mange udløbere og er derfor en glimrende bundplante under stammede træer og større buske. Bladene er ægformede, 5-10 cm lange. Hvis skuddene studses med en hækkesaks, opnår man en meget tæt og kompakt vækst. Blomsterne er samlet i store, hængende klaser med lyserøde, krukkeformede kroner. Frugterne er knap så dekorative som hos de øvrige arter; de er 1 cm i diameter og sortrøde.
Kort om Gaultheria som bunddække:
Jord: Bladjord og spagnum.
Gødning: Svovlsur ammoniak.
Lys: Sol eller halvskygge.
Naboplanter: Rododendron, myrtekrukke og vinterglans.