Slægtsnavnet Gypsophila kommer af de græske ord gypsos = gips, og philos = elskende og hentyder til de kalk(gips-)rige voksesteder, som flere af arterne ynder.
Til slægten hører andre arter, hvis danske navn er brudeslør (se dette). Fælles for alle arterne er de ret små, 5tallige blomster med 10 støvdragere og med en 2-tallig støvvej. Blomsterne er samlet i store toppe eller i nøgler.
Formering: Dværg-gipsurt formeres ved frø, der sås om foråret i bede på friland. Småplanterne prikles ligeledes på bed på friland og vokser her til det følgende forår, hvorefter udplantningen foretages på blivestedet med ca. 30 cm's afstand.
Mur-gipsurtens frø er meget små. De sås på blivestedet i let jord i det tidlige forår, og frøet dækkes slet ikke eller kun ganske let. Planterne tyndes ud til 10-15 cm's afstand.
Arter: Dværg-gipsurt (Gypsophila repens) er flerårig. Planten er vildtvoksende i Sydeuropa i de kalkrige Alpeområder. Væksten er nedliggende, og planten bliver 10-20 cm høj. Bladene er smalle, græslignende, og blomsterstanden består af ret få kortstilkede, blåligrosa, lysrosa eller hvide blomster i juni-august. Efter en pause kan planten blomstre på ny til langt hen på efteråret.
Sorten Gypsophila repens 'Rosea' har smukke, lyserøde blomster. Planten er især egnet til plantning på stengærde, stenbede og i flisefuger.
Mur-gipsurt (Gypsophila muralis) er enårig. Planten er vildtvoksende i Danmark, men den er sjælden og er antagelig oprindelig indslæbt. Væksten er spinkel, højden 5-15 cm. Bladene er små og smalle, og den gaffeldelte blomsterstand har mange blomster med trådfine stilke i juli-oktober. Blomsterfarven er rødlig eller hvid. Planten er velegnet som kantplante eller på stenhøj.
Gypsophila repens 'Rosea', i nær slægt med brudeslør, er en krybende alpeplante med et væld af blomster.