Hjemmehørende i det østlige Nordamerika, hvor frugterne, "hickory nuts", udnyttes. Dyrket som pryd træ og i botaniske samlinger i Europa, også i Danmark, hvor det er den oftest plantede Carya. Bliver 20-30 m høj, i sit hjemland 40 m.
Bladene er sammensat af 5 småblade; endesmåbladet kortstilket.
Blomstring med hanrakler. der strækker sig til 7-13 cm i juni; hunblomster enlige eller parvis i skud spidserne.
Frugterne er 2,5-5 cm lange, furede og til sidst mørkebrune, når skallen revner og frigør den svagt firkantede "nød".
Barken løsner sig i lange flager på tykkere stammer og grene.