Logo

Mistelfigen - Ficus deltoidea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mistelfigen - Ficus deltoidea

Mistelfigen hører hjemme i de tropiske regnskove på Java. Det er en smuk, stedsegrøn busk med æg-ovale blade, som er tæt besat med små, sorte prik­ker på undersiden. Blomsterne har ingen større dekorativ værdi, men de talrige pillelignende, grønlige eller gul­lige frugter er meget smukke. Frugter­nes lighed med misteltenens bær har givet planten dens danske navn. Folke­ligt kaldes den også trillekugle, ligele­des en hentydning til frugternes form.

 

Pleje: Planten kræver en del varme, om vinteren ikke under 16°C. Jorden kan være veldrænet enhedsjord, og den skal vandes rigelig i sommerhalvå­ret, mere sparsomt om vinteren. Jor­den må aldrig tørre helt ud. Om som­meren kan man gøde med 2 g stueplan­tegødning i hver liter vand en gang om ugen, men kun til fugtig jord. Fra oktober til februar skal man undlade gødskning. Planten trives i ret tør stue­luft; men den har godt af jævnlige overbrusninger med kalkfrit, kuldslået vand. Den skal stå lyst uden direkte sol; i stærk skygge risikerer man, at bladene falder af. Den kan formeres ved stiklinger i det tidlige forår, og på samme årstid kan man omplante ældre planter.

 

Anvendelse: En dekorativ plante til stue, aula og vinterhave.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (10 stemmer)
Siden er blevet set 3.260 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her