syn. Pinus griffithii. Hjemmehørende i Himalaya fra Afghanistan til Bhutan, hvor den kan blive op til 50 m høj. Opkaldt efter den danske botaniker Nathaniel Wallich, der i 1817-1847 var leder af den botaniske have i Calcutta og foretog indsamlinger i Nepal. Almindeligt plantet som prydtræ i Vesteuropa og op til 35 m høj i England; i Danmark hovedsagelig i mindre eksemplarer i haver.
Nålene, der sidder 5 i bundtet, er meget slanke og slappe, og ofte har hele nålebundtet et 'knæk' nær basis.
Blomstring i juni; hanblomsterne før åbning rødlige, hunblomsterne blegt røde og grønne eller purpur, ca. 2 cm lange.
Koglerne er 15-30 cm lange, let krumme og med meget harpiks; de sidder knippeagtigt samlet i skudenderne.
Barken er grå med rødlige furer.