Om efteråret har ildløn en pragtfuld, skarlagenrød høstfarve, ofte hvidligmarmoreret. Ildløn udvikler sig til et lille træ med flere stammer, men optræder hos os oftest som en stor busk. Den har en bred krone med tynde, glatte grene og trelappede blade. Midterlappen er oftest længere end sidelapperne, bladranden skarpt savtakket. Bladenes overside er mørkegrøn, undersiden lysere. Blomsterne er samlet i lette klaser; de er gullighvide og har en fin duft. Blomstring i maj. Frugternes »vinger« sidder parallelt eller danner en spids vinkel med hinanden.
Ildløns glødende høstfarver står godt på en baggrund af stedsegrønne.
Vækstkrav: Som de øvrige løn og ahorn trives ildløn bedst i en dybmuldet, let fugtig jord i halvskygge under lette træer. Den er helt hårdfør i Danmark.
Pleje: Ildløn formeres ved udsæd af stratificeret frø (frø, der er opbevaret i fugtigt sand vinteren over). De plantes forår eller efterår og vandes omhyggeligt efter plantningen. Beskæring bør undgås, da planten selv danner en smuk, afbalanceret krone.
Anvendelse: Bundplante under større, ikke for skyggegivende skovtræer , f.eks. sammen med spidsløn, hæg, weichsel og kornelkirsebær. I mindre haver kan den anvendes som solitærbusk på en bund af skovbundsplanter.