Jordbærtræet (Arbutus unedo) er et stedsegrønt træ, som vokser i Sydirland og de vestlige egne af Middelhavsområdet , hvor det udgør en del af makien, især på steder, hvor jorden er sur. I sin hjemegn kan træet blive indtil 13-15 m højt, men udvikler sig i vore drivhuse kun til en 2-3 m høj busk. Barken er rødbrun, ru og skællet og kan løsne i store flager. De unge skud er brunlige og dunede af kirtelhår. De modsatstillede blade er aflangt elliptiske og savtakkede med en tydelig spids. Bladenes underside er matgrøn og let håret, mens oversiden er glat og glinsende grøn. Blomstringen falder i november-december, i drivhus dog ofte tidligere. Blomsterne er hvide eller svagt lyserøde og krukkeformede; de hænger i klaser, som kan være ca. 10 cm lange og 5 cm brede; duften er behagelig, men svag. Frugterne modner efter et års forløb, og man kan derfor se de først gule, senere røde frugter sidde på træet samtidig med blomstringen. Frugten er et kuglerundt, bær, ca. 2 cm i diameter; bærret er meget ru og kan minde noget om jordbær, men frugtens ydre er også beskrevet som »rnindende om et klippet pindsvin«. Frugten er spiselig, men frugtkødet er melet og smagen fad; artsnavnet unedo kan betyde: jeg spiser (kun) en.
Vækstkrav: Jordbærtræet er ikke hårdført her i landet, men det er udmærket som baljeplante, der opbevares frostfrit vinteren over og sættes ud om sommeren. Har man træet i en vinterhave, kan man få fornøjelsen af både blomster og frugt. Ønsker man frugt, må man selv sørge for bestøvningen, som kan klares med en fin mårhårspensel.
Frugterne hos jordbærtræ (Arbutus unedo) ser bedre ud, end de smager.
Jordbærtræets bark er brunrød, ru og skorpet, og den kan løsne i store flager.
Pleje: Jordbærtræet bør dyrkes i en sur jord, som er let gennemtrængelig for vand, og der må sørges for et godt dræn, ellers afkastes bladene. I sommertiden gødes der jævnlig med en sur, alsidig gødning, som lettest tilføres sammen med vandingsvandet.
Formering: Jordbærtræet formeres ved frø, som sås tidligt om foråret på let undervarme i en sur og porøs jord. Formeringen kan også ske ved halvmodne stiklinger, som stikkes i hus i september.
Andre arter: I den østlige del af Middelhavsområdet vokser Arbutus andrachne, som i vækst minder meget om sin vestlige slægtning. Den rødbrune bark er glat og afskallende, og bladene er helrandede. Blomsterklaserne kan blive indtil 15 cm lange. Blomstringen falder i marts-april. Frugten modner omkring december; den er noget mindre end hos den førstnævnte art. Arbutus andrachnoides er en krydsning mellem Arbutus unedo og Arbutus andrachne. Den danner et kraftigt, ret hårdført træ, som har større blomster end forældre-arterne. Blomstringen falder i marts-april, og frugten modner i december.
Arbutus menziesii vokser vildt i California, hvor den kaldes madroiia-træ. Den bliver indtil 25 m høj med glat, rødbrun bark og let grenbygning. Også denne art er stedsegrøn. Blomstringen falder om foråret, og de 20-25 cm lange blomsterklaser sidder i skudspidserne. Om efteråret stikker de små røde, gule eller orange frugter stærkt af mod de glinsende grønne blade.