Logo

Kinesertræ - Koelreuteria paniculata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kinesertræ - Koelreuteria paniculata

I Kina var kinesertræet et offersymbol til guderne, og det blev plantet på de fornemme familiers gravpladser. I sit hjemland bliver træet indtil 10 m højt, her i landet dog sjældent over 5-8 m. Det har en ret åben krone med lang­strakte skud. Veddet er let og fyldt med marv; bladene er uligefinnede, op til 35 cm lange med 7-15 ægformede småblade. Disse er uregelmæssigt sav­takkede med glat overside og hår langs undersidens nerver. De smukke blom­ster er rent gule, kortstilkede og samlet i store, åbne, topformede blomster­stande. Træet blomstrer i august. Frugterne er aflangt ægformede, blæ­reagtigt opsvulmede og omgivet af en papir lignende kapselvæg. De modner i oktober og bliver ofte hængende på træet til langt hen i december. Bladene har en pragtfuld, gul høstfarve kort før bladfald; som indtræffer meget pludse­ligt i løbet af oktober.

 

Kinesertræ er et lille prydtræ, der desværre er sjældent i Danmark.

 

Vækstkrav: Kinesertræ trives bedst på en veldrænet, let jord, gerne kalkhol­dig og i fuld sol.

 

Pleje: Kinesertræ formeres let ved hjælp af frø. Hvor der falder modne frø ned fra et større træ, spirer der hundreder af småplanter frem. Forme­ring ved rodstiklinger er også mulig, men noget omstændelig. Unge planter vokser ret langsomt; man må have tålmodighed i flere år, før de udvikler sig til større planter. På frostudsatte steder bør man ikke plante kinesertræ, da især de unge planter let tager skade ved lave temperaturer. Under opvæk­sten kræves i øvrigt ingen særlig pleje. Udtynding er unødvendig, og afskæ­ring af større grene frarådes.

 

Kinesertræ (Koelreuteria) er især velegnet i småhaver og ved havens siddeplads.

 

Anvendelse: Kinesertræ er et smukt træ til såvel småhaver som parker, men ret sjældent plantet i Danmark. Større eksemplarer kan beses i Københavns botaniske have, på Assistens Kirke­gård i København, i apotekerhaven i Rudkøbing og i parken ved Knuthen­borg.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (24 stemmer)
Siden er blevet set 7.223 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
362610-06-2015 16:11:43 Solvejg Heebøll
Jeg har et kinesertræ i min forhave. Jeg er meget glad for det, men det spændende er, at jeg har fundet frøet på gaden i Ungarn for ca. 15 år siden. En dejlig souvenir, som i øvrigt står ved siden af et kejsertræ, hvis frø jeg fandt i Holland.
311307-08-2012 13:52:53 Bente Solgaard
Blot en kommentar. Vi har i vores have fra 1928 et mere end 10 m højt kinesertræ, som i kraft af udtynding og opstamning har en særdeles elegant form.
311413-05-2012 21:49:55 Vibeke
Har kun godt at sige om det. Nem, smuk, fuldt hårdfø,sund bliver ikke for stort og kan varmt anbefales til alle haver - store som små

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her