Kinatræet vokser vildt i Andesbjergene fra Peru nordpå i højder mellem 1000 og 3000 m. Det bliver her 15-20 m højt; det har rødbrun bark og blanke, helrandede, modsatstillede blade. Blomsterne er hvidlige, røde eller violette og sidder i toppe, som minder om syrenernes blomsterstand. Frugten er en torummet kapsel med mange vingede frø. Formeringen sker ved frø, men højtydende kloner kan formeres ved podning.
Spanierne lærte allerede i begyndelsen af det 17. årh. at anvende afkog af barken mod sumpfeber (malaria) og andre tropiske febersygdomme. Navnet Cinchona skyldes ifølge Linnè, at en af de første standspersoner, der blev kureret ved hjælp af kininafkoget, var en guvernørfrue ved navn Cinchon. Navnets egentlige oprindelse findes dog i indianersproget quechuá, hvor planten kaldtes quina quina (»barken over al bark«). I 1640 kendes barkafkog fra kinatræet i Spanien, hvorfra det blev udbredt som et middel mod malaria, der hærgede det sydlige Europa i slutningen af Trediveårskrigen. Kinatræ dyrkes overalt i troperne, men indtil 1941 leverede lava 90% af verdensforbruget af kinin.
Når træerne er ca. 20 år gamle, ryddes de, og barken fra top og rod skrælles af. Selve stoffet kinin udvindes dels ved kogning af barken, dels ved dampdestillation.
Pleje: Kinatræ er hos os en typisk varmhusplante, som kan dyrkes ved 20°C året rundt. Luften skal have en høj fugtighedsgrad, og jorden skal være næringsrig enhedsjord. Træet er stedsegrønt og blomstrer kun sjældent. Andre arter: Af og til dyrkes en nær slægtning af kinatræ. Cinchona pubescens. Den er ligeledes stedsegrøn og har rosenrøde blomster tidligt om foråret.