Logo

Kræmmerhus - Fabiana imbricata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kræmmerhus - Fabiana imbricata

Det botaniske navn Fabiana er givet til ære for ærkebiskop i Valencia Francis­co Fabian y Fuero (1719-1801), der støttede botanisk forskning. Kræm­merhus, der er hjemmehørende i Chi­le, ligner lyng. Det er en dværgbusk, som ikke bliver over 50 cm høj. Blade­ne er skælagtige, smalle og lapper over hinanden som tagsten. Blomsterne, der er hvide, smalt tragtformede til rørformede, med de korte kronflige tilbageslået, sidder som regel i spidsen af nogle af dværgskuddene.

 

Pleje: Jorden kan bestå af en let, sandholdig standardjord. Planten tåler dårligt at stå i den tørre luft i stuer med centralvarme. Den udvikler sig bedst, hvis der er mulighed for at stille den udendørs i den del af året, der er fuldstændig frostfri, og helst på et lyst, solrigt sted. Om vinteren overvintres planten indendørs i en vinterhave eller et koldt rum, blot temperaturen er over frysepunktet. I vækstperioden til­føres regelmæssigt vand og næring, mens der om vinteren kun tilføres vand. Jorden må ikke tørre fuldstæn­digt ud mellem vandingerne. Formering: Kræmmerhus formeres ved stiklinger, der stikkes i samme jordtype, som bruges til den færdige plante. Hvis der er mulighed for at holde jorden på 18-20°C, f.eks. ved at anbringe stiklingekassen på en radia­tor, fremmer det roddannelsen. For at holde sluttet luft og dermed høj luft­fugtighed kan stiklingerne dækkes med klar plastic, der fjernes, når stiklinger­ne har slået rod.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.563 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her