En opret buskrose med blankt, mørkegrønt løv. Blomsterne er samlet i store stande, og den er meget længeblomstrende. Farven er mat orange-skarlagen med en tilbøjelighed til at blåne efterhånden. Sød duft. Hvis de visne blomster fjernes efterhånden, kan man forlænge blomstringstiden betydeligt. I modsat fald udvikles en mængde hyben, som sidst på sæsonen får en dyb rød farve.
Wilhelm Kordes har tiltrukket sorten i 1950. Forældresorterne er 'Hamburg' x 'Kordes Sondermeldung'.
--