Det danske navn hentyder til støvdragernes stilling i en tæt krans, og det botaniske slægtsnavn har samme betydning (græsk stephanos = krans og andros = mand eller her: støvdrager). Det er en lav, løvfældende busk, som stiller meget beskedne krav til klima og jordbund; den trives på selv mager og tør jord, også i forurenet byluft eller i industriområder. Den er således meget anvendt i vejplantninger og læplantninger i Ruhr-distriktet.
Kranstop (Stephanandra) er en fortrinlig busk til bunddække. Den kræver næsten ingen pasning.
Vækstkrav: Kranstop trives i både let og tung havejord, såvel i sol som i halvskygge. Planten er dog noget følsom over for udtørring af rødderne. Der bør derfor vandes i længere tørkeperioder i sommertiden.
Pleje: Kranstop kan formeres ved frøudsæd, men denne metode anvendes sjældent. I stedet foretager man stikning under glas af nye sideskud i juni; dværgformen 'Crispa' kan desuden formeres ved deling af ældre planter. Kranstop kræver ingen særlig pleje. Hvis væksten er blevet for tynd eller riset, kan planterne skæres ned til 30 cm over jorden; de vil da skyde nye og friske skud.
Anvendelse: Især Stephanandra tanakae kan anvendes som prydbusk i haven, enten flere sammen i et busket eller som enkeltplante på et stengærde eller i en atriumgård. Stephanandra incisa 'Crispa' er en fortrinlig bundplante under større løvtræer. Den er en ofte anvendt »rundkørselsplante«, som parkforvaltningen i amter og kommuner anvender ved tilplantning af vejrabatter, vejskråninger og rundkørsler, ikke alene p.gr. af plantens robuste vækst og evne til at overleve bilernes udstødningsgas og anden forurening, men også fordi den kræver yderst ringe arbejdsindsats i form af vedligeholdelse og fornyelse.
Arter:
Stephanandra incisa hører hjemme i Japan og Korea. Den har rødbrune, let overhængende, siksakformede grene med ægformede, savtakkede, friskgrønne blade; hen på efteråret farves løvet gult eller rødligt. Blomsterne fremkommer i juni-juli. De er hvidliggrønne og samlet i lette klaser. Arten bliver omkring 150 cm høj, mens sorten 'Crispa' kun når en højde på 50 cm. Dens grene ligger hen langs jorden og gør den til en fortræffelig bunddækkeplante, især da planten tåler tæt skygge samt dryp fra overstandere af kraftige løvtræer.
Stephanandra tanakae har også rustbrune, slanke skud med indskårne , savtakkede, friskgrønne blade. Løvet bliver siddende længe på buskene, ofte et stykke hen i november og gerne efter en periode med smukke rødgyldne høstfarver. I blomstringstiden junijuli er skuddene næsten dækket af de bitte små, hvide blomster, samlet i ca. 10 cm høje toppe.