På mosdækket skovbund under nåletræer finder man linnæa mange steder i Nordeuropa og Sibirien. Det er en elegant, spæd plante, hvis trådformede stængler kryber hen ad jorden. Bladene er ægrunde og sidder parvis. De klokkeformede blomster sidder parvis for enden af de oprette blomsterstængler; de er lys rosa og har en meget fin duft. Man forstår, at netop denne blomst var den svenske blomsterkonge Linnés yndlingsblomst; det var den nederlandske botaniker Jan Gronovius (1690-1762), som navngav planten til ære for Linné.
Vækstkrav: Linnæa vokser kun på mosdækket jord i skyggen af gran og fyr. Der skal være en passende mængde fugtighed til stede, for at planten kan brede sig med sine meterlange stængler over større områder.
Pleje: Linnæa formeres ved deling. Som så mange andre vilde stauder og buske kan den være vanskelig at dyrke i en have. Man må sørge for en veldrænet, sandblandet jord, tilsat fyrre- eller grannåle. Det første år efter plantningen må der vandes i tørre perioder.
Anvendelse: Linnæa kan anvendes i en naturhave, anlagt i en nåletræsplantage, eller som bundplante i den mest skyggefulde del af havens rododendronbed. Planten er almindelig i de sydsvenske nåleskove , hvorfra den er indvandret til Danmark, hvor den dog er sjælden. Den findes især i Nordjylland, på nogle lokaliteter på Sjælland samt på Bornholm. Som haveplante må den betragtes som en raritet.