Mandelfersken er opstået ved krydsning af mandel (Prunus dulcis) med fersken (Prunus persica); hybriden har været kendt siden 1623.
Som træ minder mandelfersken mest om et ferskentræ; men fra mandelen har den fået den meget tidlige blomstring, som indtræffer allerede i martsapril. Blomsterne er ret store og rosa. Det tidlige tidspunkt for blomstringen gør blomsterne meget udsat for at blive ødelagt af frost og dårligt vejr. Frugterne minder om mandelens med en kerne, omgivet af en sej, håret hud, som på skyggesiden er grønlig og på solsiden gulligrød. Kernen har en meget tyk og hård skal og er vanskelig at knække; den er som mandlernes og kan bruges som søde mandler.
Pleje: Mandelfersken bør plantes et lunt sted, beskyttet mod for tidlig blomstring, men samtidig mod vinterens almindelige kulde. Har man plantet træet som espalier, bedst på en østmur eller vestmur, kan man ved hjælp af halmmåtter hængt ned fra tagskægget beskytte blomsterne mod frosten. Måtterne kan fjernes om dagen, hvis vejret er mildt. Jorden til mandelfersken bør være veldrænet med et reaktionstal lidt over 7. Formeringen sker ved podning på grundstammer af fersken.