Purgérnødtræet stammer fra Centralog Sydamerika, men findes nu spredt overalt i troperne, hvor det bliver indtil ca. 5 m højt. Planten danner en kort stamme med en ret fågrenet krone af grove grene. Bladene er langstilkede, tre- til femlappede og 10-15 cm lange og brede. I tørre perioder taber purgérnødtræet bladene. Blomsterne sidder i åbne, kvastformede stande; de er røde og enbo og fremme i juni-juli. Frugten er en kapsel med ret store frø, som er meget olierige. Alle dele af planten indeholder mælkesaft, som rummer flere giftige stoffer; i frøene er disse stoffer særlig koncentrerede. Portugiserne førte purgérnødtræet til Afrika og Asien, hvor det blev brugt til hegn og hække. Den egentlige grund til udbredelsen synes dog at være frøenes gode virkning som afføringsmiddel; latin purgare = rense. Frøene spistes enten rå, eller man brugte et koldtvandsudtræk af dem; de indeholder bl.a. ricin, det stof, som gør amerikansk olie effektiv. Olien i frøet indeholder imidlertid foruden ricin andre giftige stoffer, og det var ikke uden risiko, at man brugte dette middel, idet selv en lille overdosis kan blive katastrofal.
Almindelig purgérnød har ikke større interesse under vore forhold, men et par slægtninge kan dyrkes som potteplanter.
Pleje: Purgérnød foretrækker en ret kraftig, veldrænet jord, og i vækstsæsonen bør der jævnlig vandes med gødning. Om efteråret taber planterne bladene, og de sættes da et køligt sted, men tåler ikke under 8-10°C; samtidig indskrænkes vandingen. Når den lyse tid begynder, sættes planten ind ved en højere temperatur efter ompotning og tilbageskæring.
Formering: Vil man formere purgérnød ved stiklinger, kan tilbageskæringen vente, til der er ved at komme liv i planten om foråret, men inden bladene er sprunget ud. Stiklingerne bør ligge på en avis en dags tid, så at mælkesaften fra såret når at størkne, inden de stikkes og placeres på ca. 24°C undervarme. Man kan også stikke i juni og tage materialet fra de unge skud; så må man dyppe sårenderne i kogende vand i ca. ½ minut for at stoppe udsivningen af mælkesaft.
Formering ved frø er let, blot frøene sås om foråret på 22-26°C undervarme. Som regel kan man, hvis man har et purgérnødtræ, let skaffe sig frø ved kunstig bestøvning.
Purgérnødtræ (Jatropha podagrica) har skarlagenrøde blomster og giftige, kuglerunde frugter.
Purgérnød (Jatropha gossypifolia) har blågrønne blade og røde blomster.
Andre arter:
Jatropha gossypifolia bliver 40-60 cm høj. Bladene er smukt blåfarvede med røde nerver og dybt håndlappede med tre lapper. Blomsterne er skarlagenrøde og fremme i juli.
Jatropha podagrica bliver 30-50 cm høj med langstilkede, tre- til femlappede blade. Blomsterne er skarlagenrøde; blomstringen falder i juli, og de sætter villigt frø ved kunstig bestøvning. Nederst på stammen dannes en fortykkelse, som har givet planten navn; græsk podagra = hævelse, opsvulmning.
Jatropha multifida, stor bennød, kan blive indtil 1 m høj. Bladene er stærkt fligede, og blomsterne er små og mørkerøde. Under gunstige forhold danner rødderne rodknolde, som kan spises efter gennemristning, eller de kan stødes og koges, hvorved de giftige stoffer ødelægges.