Logo

Mandeltræ - Prunus dulcis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mandeltræ - Prunus dulcis

Sødmandel danner et lille løvfældende træ med en rund krone af spinkle grene. Bladene er elliptiske med lang spids og fint savtakket bladrand. Blomsterne er rosa og 2,5-5 cm i diameter; de sidder enkeltvis eller to og to sammen på ret korte stilke. Blomstringen er meget tidlig (marts-­april), og blomsterne ødelægges let af frost eller dårligt vejr med temperatu­rer lige over frysepunktet. Frugten er en stenfrugt med tyndt, næsten læder­agtigt kød, dækket af grøngul hud, der på solside n får en rødlig kind omtrent som hos fersken, Til forskel fra næsten alle andre frøkerner fra denne slægt er sødmandelens kerner ikke bitre og udvikler ikke den farlige gift blåsyre ved knusning. Her i landet skal man ikke forvente at få modne frugter, selv om blomsterne ikke er blevet ødelagt tidligt på året. Vore somre synes ikke at være varme nok til en tilfredsstillen­de udvikling.

 

Mandeltræet blomstrer meget tidligt på året, længe før løvspring, og lyser op med sine lyserøde blomster.

 

De vigtigste dyrkningsområder er de frostfrie egne omkring Middelhavet, i Lilleasien og i USA.

 

Mandelfrugten er botanisk en stenfrugt; kødet er nærmest læderagtigt.

 

Når mandeltræerne blomstrer på Mallorca, ser hele øen ud, som var den dækket af sne.

 

Pleje: Mandel formeres ved podning på grundstammer af fersken; men frø­udsæd og stiklinger kan bruges. Vil man forsøge med frø, skal man bruge mandler, som ikke er knækkede, og de skal være fra efterårets høst, når der sås om foråret. Mandeltræer bør plan­tes i en ret kraftig jord, som skal være veldrænet og have et reaktionstal lidt over det neutrale; ellers stiller det ikke særlige krav til gødskning o.lign. Træet plantes et sted, hvor det samtidig be­skyttes mod vinterens frost og udtør­ring af grenene og mod for megen lunhed om foråret, som kan sætte blomstringen i gang for tidligt.

 

Varieteter: Krakmandel (Prunus dulcis var. fragilis), hvis kerne har en tynd skal, og bittermandel (Prunus dulcis var. amara), hvis kerner er bitre og indeholder blåsyre. I de lande, hvor mandeltræet dyrkes, findes flere have­former.

 

Se desuden artiklerne Mandelfersken og Rosenmandel.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (123 stemmer)
Siden er blevet set 51.141 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1259019-02-2019 15:07:40 karem olesen
har I et mandeltræ??????
1169429-06-2017 16:12:05 Malthe
Skal man starte med at plante sit kernen i en krukke indenfor eller kan man godt gøre det udenfor?
1081630-01-2017 18:46:29 lars G hundertmark
i Marstal på Ærø står flere mandeltræer i offentlige anlæg.... de blomstrer somme tider i januar. Kan det være rigtigt?
268922-04-2015 20:46:36 Vibeke Poulsen
Hvis man vil så mandel (og alle andre prunus), bør det gøres om efteråret, så de får kulde i løbet af vinteren. Alternativt bør frøene stratificeres vinteren over. Jeg har sået både mandel, abrikos og mandel i potter om efteråret, og som regel spirer de i løbet af foråret. Nogle kan dog ligge en sæson over.
269015-09-2014 16:14:19 Mette
Vores mandeltræ er nu for højt (siger manden) og det skal beskæres, men hvor? Har hørt alt under 5 cm i diameter kan fjernes efter høst, men er det midt på grenen, eller grene der er 5 cm i diameter når de gror ud fra stammen? Vil der komme vandskud, som vi kæmper med på vores Ingrid Marie træ... Høster hvert år mange mandler og de smager vidunderligt af marcipan. Venligst Mette
269120-08-2014 18:51:08 Preben Kragelund
Hvornår beskærer jeg mit mandeltræ.Det er plantet for 2 år siden og har nu mange grene og er ca 4 m højt?
269212-05-2012 12:10:52 Jens Ravn
Min mandeltræ har det ligesom Kirsten Katcher beskriver hvad kan det være og hvad kan der gøres
269311-05-2011 17:38:37 Kirsten Katcher
Mit mandeltræ har det ikke så godt. De to sidste år er blomster og blade på nogle af grenene visnet, ikke dem alle. Hvad kan være galt?
269419-09-2010 17:22:06 ¨Bjarne Pedersen
Jeg har netop fået et mandeltræ - Prunus.
Jeg søger viden på web, og læser et sted, at Prunus Amygdalis findes i 3 varianter.: Krakmandel med navn "Fragilis" som er tynd sten. Sødmandel med navn "Dulcis" som bla. bruges til marcipan. Og Bittermandel med navn "Amara" som er giftig.
Hvordan hænger det sammen med ovenstående site "Mandeltræ - prunus dulcis" hvor i beskriver alle 3 varianter som værende "Prunus dulcis"???

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her