I Danmark er den sagnomspundne mistelten sjælden; den findes kun to steder vildtvoksende, ved St. Elmue i Sydsjælland og ved Kauslunde på Fyn. Den er indført i en lang række privathaver og kan købes på nogle planteskoler. Sydpå er mistelten meget almindelig. Den kan her være skadelig på frugttræer i de tilfælde, hvor hele kronen dækkes af den.
Den stedsegrønne mistelten er lettest at få øje på ved vintertid.
Misteltenen (Viscum album) med sine dekorative bær.
Misteltenen er en kugleformet busk med stedsegrønne, 3-6 cm lange ellipseformede blade, der sidder parvis på de grønne, gaffeldelte grene. Blomsterne er gulgrønne, sidder i kvaste og er fremme i maj. Planterne er særkønnede, dvs. har enten han- eller hunblomster; hunblomsten er indsænket i frugtknuden, mens hanblomsten har fire synlige støvblade. Bestøvningen foretages af fluer og andre insekter, der tiltrækkes af blomsternes svagt orangeagtige duft. Frugterne er hvide bær, hvis blomsterbund indvendig forslimer. I frugten findes frøagtigt næringsvæv, der indeholder klorofyl og 1- 3 kim.
Misteltenen er særkønnet. Både han- og hunblomster er gulgrønne og ser ikke ud af ret meget; de blomstrer i maj.
De klæbrige frø hænger godt fast på bark.
Vækstkrav: Misteltenens vækstkrav er meget specielle, idet den er en halvsnylter, der får vand og næringssalte ved at sende rodlignende stængler (»sænkere«) ind i træagtige planters splintved, hvor vandtransporten foregår, mens den selv danner sukkerstoffer i de klorofylholdige, grønne blade. Værtplanter er ofte æble, tjørn, røn, birk og poppel.
Pleje: Mistelten formeres ved frø; disse er omgivet af en klæbrig substans, der får dem til at klæbe til fuglenæb. Under fuglens forsøg på at befri sig for frøet overføres det til træernes kviste. På ca. et døgn tørrer limen, og frøet sidder fast. I løbet af april udsender frøet nogle grønne spirer, der ved berøring med barken danner en sugekop. Herfra vokser et rodlignende sugeorgan ind mellem bark og ved. Sidst på sommeren opløses limen, og spirerne retter sig ud, hvorefter frøet falder af; kimplanten er nu ca. 3 mm høj med to kimblade på ikke over 1 mm. I enkelte tilfælde kommer de to første løvblade allerede frem det første år; men ofte går der 2-3 år, alt efter hvor godt roden har fat. I haven placeres frøene på etårige skud, uden at barken såres. Det er klogt at sætte kyllingenet udenom som værn mod fugle. De mistelten, der sælges ved juletid, egner sig sjældent, idet de mister spireevnen efter 8-14 dage i mørke. Der sås mange kerner på samme træ; det giver chance for, at han- og hunplanter findes nær hinanden, så at de får gode bestøvningsforhold og dermed mange bær. Misteltenen kræver ingen særlig pasning og bliver indtil 1 m i diameter i løbet af 15-20 år.
Anvendelse: Mistelten sælges ved juletid, gerne fyldt med dekorative, hvide bær, til ophængping i stuerne. I haven er den en spændende plante at følge i frugttræerne, som den ikke skader. I Sydeuropa anvendes bærrene til fremstilling af fuglelim.
Andre arter:
Viscum cruciferum har røde bær og vokser på oliven, mandel og ægte kastanje.
Arceuthobium oxycedri vokser på enebær i Sydeuropa; arten er kun få cm .høj, og bladene er reduceret til skæl.