En af de smukkeste af de hvide, gammeldags roser. Den er muligvis et krydsningsprodukt af en centifoliarose. Den er opstået hos rosengartneren Hardy i Frankrig i 1832. Blomsterne sidder i klaser. Ved udspring er de bægerformede, først cremehvide eller meget svagt lyserøde, senere rent hvide med grøn midte. Den har en fin duft, som svagt minder om citron.