Guldbær stammer fra Østasien. De 25-50 cm høje skud er grønne med små, men meget skarpe torne. Bladene er stilkede og finnede eller trekoblede; bladstilkene og bladnervernes underside er tornede. Skuddene fryser som regel ned om vinteren; men der kommer nye skud om foråret. Blomsterne er små og hvide og sidder 1-3 sammen på stilke fra skuddenes øverste bladhjørner. Blomstringen falder i juni-juli, og frugterne modner i løbet af ca. tre uger.
Guldbærrene er falske frugter, dvs. sammensat af flere små stenfrugter som hos hindbær og brombær. Bærrene er guldgule, glinsende og ca. 1,5 cm lange. Ved modenhed løsnes frugten let fra blomsterbunden, der som hos hindbær er en tap. Guldbær har en karakteristisk smag, ikke stærk, men lidt syrlig og frisk. Bærrene kan spises rå, men er også gode til marmelade.
Vækstkrav og pleje: Guldbær kan vokse i næsten al slags jord, men trives bedst i surbundsbede med et reaktionstal på op til ca. 6. Planten breder sig kraftigt ved underjordiske udløbere og kan være vanskelig at holde styr på; lettest er det at dyrke den i velafgrænsede bede med lodret nedgravede skiver af tagpap eller svær plastfolie. I småhaver kan dyrkning i en nedgravet brøndring være løsningen. Den årlige gødningstilførsel skal være ca. 50 g pr. m². Planteafstanden bør være ca. 20 x 20 cm; bliver bestanden med tiden for tæt, kan nogle af planterne fjernes. I tørre perioder om foråret og sommeren bør der vandes. Guldbær trives i fuld sol og vil her give det største udbytte, men den kan udmærket bruges som bundplante under bl.a. rododendron. Har man en skråning, man gerne vil have dækket, er guldbær velegnet.