Logo

Påfuglehale - Caesalpinia pulcherrima

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Påfuglehale - Caesalpinia pulcherrima

Påfuglehale hører hjemme i Syd- og Centralamerika, men findes plantet i mange parker og haver i troperne og subtroperne. Den danner en lille busk med friskgrønne. dobbelt- og ligefin­nede blade.

Det er de elegante og farvestrålende blomster, som har givet planten navn; men påfuglens blå farver er erstattet med gult og rødt. Blomsterne sidder i endestillede toppe, er op til 5 cm store og består af 5 ulige lange kronblade, som hver har en lang negl og en bred, ofte noget frynset bladplade, hvis kant er stærkt gul, mens neglen og pladens midte er rød. De 7-8 cm lange støvdra­gere er røde. Frugten er en bælg. Påfuglehale kan dyrkes som potteplan­te, der kan tåle at stå ude i haven fra grundlovsdag til først i september; men den tåler ikke frost.

 

Pleje: Formeringen sker ved frø, som sås ved ca. 24°C undervarme, og små­planterne pottes i en næringsrig og porøs jord. Indtil først i oktober van­des normalt med gødningsvand; men i den mørke tid bør planten stilles køligt og holdes ret tørt. I februar kan man skære planten tilbage, potte den om i en større potte, starte vandingen og stille planten lyst ved almindelig stue­temperatur.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 3.697 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her