Man kender ikke forældrene til denne centifoliarose, som er blevet tiltrukket af den franske rosengartner Portemer i 1845. Den er ikke særlig kraftig i væksten, men den har en stor fordel frem for de fleste øvrige dyrkede centifoliaroser, nemlig de stive blomsterstilke, som hæver blomsterne frit op over løvet. De øvrige sorter i denne gruppe har i reglen nikkende blomster.
Blomsten er mørkrosa til karminrosa, næsten kugleformet og med en meget stærk duft. Kun en blomstring, skønt planten i øvrigt minder om de flere gange blomstrende remontantroser.