En af de få rugosaroser med et dansk sortsnavn, tiltrukket af planteskoleejer Hastrup i København Vanløse i 1914. Busken er knap meterhøj, tæt kuppel formet og derfor velegnet til lave hække eller lave busketter. God i forhaver, ikke mindst på sandjord og lignende næringsfattig jord. Blomsten er helt enkel, perlemorsrosa med guldgule støvdragere. Blomstrer hele sommeren. Dens hyben er store, kugleformede, tomatrøde. Planten bærer ofte blomster og hyben samtidig. Planterne kan forynges ved nedskæring til 20 cm over jorden hvert tredje eller fjerde år.
Fru Dagmar Hastrup - Frau Dagmar Hartopp, Frau Dagmar Hastrup
Blomsterne er pink med sølvskær, enkle (5 kronblade), en anelse duftende og udvikles i juni og fremefter. Bladene er mørkegrønne og rynkede. Væksten kompakt og udbredt. Udvikler store hyben.
Forædler: Hastrup. ca. 1914.
--